onsdag 21. august 2013

Nørager stod lørdag på den anden ende

Dagen igennem var der stor aktivitet i byen

Jens Jacob Jensen sikrede sig sejren i dette års udgave af kuglegrillsmesterskaberne i Nørager.

NØRAGER: Hele lørdag, fra tidlig morgen til sen aften, stod Nørager på den anden ende.
Årsagen var, at der denne dag blev holdt Åben By, hvor alle byens erhvervsdrivende slog dørene op og inviterede folk indenfor til sjove aktiviteter, konkurrencer og gode tilbud.
Arrangementet startede på torvet, hvor bageren leverede gratis rundstykker til alle. Herefter kunne folk bevæge sig rundt til de erhvervsdrivende i hele byen, og de magelige kunne til dette formål sætte sig op i en af de hestevogne, der hele dagen kørte ture med publikum fra den ene ende af byen til den anden.
Vejrguderne viste sig hele dagen fra deres mest positive side, og rigtig mange mennesker cirkulerede rundt, og på torvet var der dagen igennem en afslappet stemning med sommerklædte mennesker og kolde fadøl, og eftermiddagen bød blandt andet på både modeshow og motorcykelopvisning.
I løbet af eftermiddagen blev torvet indhyllet i røg, da deltagerne i årets Nøragermesterskaber i kuglegrill tændte op under grillkullene, og kl. 17.00 var torvet fyldt med sultne mennesker, der udover at kunne være med til at kåre årets grillmester også kunne få en rigtig lækker aftensmad, når grillkokkene serverede deres lækkerier.
Gymnastikforeningen og Nørager Fitness stod for salget og havde suppleret menuen med salat og flute.
Stemningen var høj, ikke mindst da der pludselig dukkede tre sækkepibespillere op, iklædt det rigtige skotske outfit.
Efter en møjsommelig optælling af de mange stemmesedler lykkedes det at få kåret årets grillmester.
Vinderen blev murermester Jens Jacob Jensen, foran sidste års mester, Flemming Andersen og med det rutinerede makkerpar Jan Wasehuus og Åge Olesen på tredjepladsen.
- Det har været en super hyggelig dag. Det er dejligt, når der er så stor opbakning til et sådant arrangement, og specielt Leo Vammen fra Nørager Trælast og Jan Knudsen, Sparekassen Hobro, har gjort et kæmpe stykke arbejde med at organisere og samle trådene; der skal laves et stort stykke fodarbejde, når man skal have så mange selvstændige til at arbejde sammen om så stort et arrangement, fortæller Gert Rubæk fra Nørager Borgerforening.
- Det er mit indtryk, at alle er meget tilfredse med dagen. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis vi kunne trække lidt flere udenbys gæster en sådan dag, men vi må nok sande, at det primært har været de lokale, der har brugt dagen til at være sammen med hinanden til nogle sjove aktiviteter. Men fx vores nyåbnede slagterbutik har fået et flyvende start med et sådant arrangement - rigtig mange af byens borgere har været indenfor og set den flotte butik, her få dage efter åbningen. Og så er det altså bare dejligt at bo i en by, hvor der sker en masse spændende ting, og hvor man kan mærke, at folk bakker op om det, der bliver arrangeret, fortsætter han.
Mange af deltagerne kunne gå hjem med en af de utallige præmier, som de erhvervsdrivende havde sponsoreret, og Ellegård Larsen, Nørager, var den heldige vinder af hovedpræmien, et gavekort til et weekendophold.


fredag 25. maj 2018

Ulovligt giftfiskeri ved Vilsted Sø

Midlertidigt fiskeforbud på grund af mulig risiko

onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter...

onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste