onsdag 16. oktober 2013

Renoveringen af Aalestrup idrætscenter er gået i gang

Af: Hanne Grabow

Efter tre års planlægning er renovering nu langt om længe gået i gang

Den omfattende renovering af Aalestrup idrætscenter er nu startet og forventes færdig til september 2014.

AALESTRUP: Der er blevet bestemt at bruge syv millioner på renoveringen, som langt hen ad vejen er energioptimering. Men så får, især den gamle hal, der er omkring 50 år gammel, også en tiltrængt ansigtsløftning.
 I flere vinterperioder har der været fare for bygningens tag, når der har været udsigt til et større snefald, men heldigvis har der ikke været brug for ”krisehjælp” til taget endnu.
- Alt er gået op i en højere enhed og vi er nu startet på den længe ventede renovering af Aalestrup Idrætscenter, fortæller halinspektør Søren Bruun Sørensen
 Projektet er delt op i flere etaper og første etape er godt i gang. Opgaverne udføres af håndværkere efter afholdt licitationer.
 Det er Tømrermester Esben Willumsen og Murerfirma Martin Christensen der er gået i gang med efterisolering af gavl på den gamle hal og  loftet over omklædning- og klublokaler. Udskiftning af tag ligeledes over omklædningslokalerne ved hal 1. Solcelleanlæg skal etableres på halvtagene ved friluftsbadet og det sidste punkt på første etape er etablering af Genvex anlæg i omklædningerne ved hal 1 og ny lysstyring samme sted.
 Etape 2 kommer i udbud i totalentreprise i januar 2014 og forventes påbegyndt maj 2014 og afsluttet senest til september 2014 og denne etape omfatter:
- Renovering af tagkonstruktion på hal 1
- Total renovering af varmestyring
- Renovering af brugsvands installation
- Etablering af strålevarme i begge haller
- Renovering af ventilation
- Udskiftning af belysning i hal 1
- Etablering af depot til Hal 1
- Renovering af gamle toiletter
- samt en del mindre opgaver
 Ud over de nævnte projekter er der en liste med mindre projekter som bliver udført sideløbende med renoveringen, oplyser Søren Bruun.  
Her vil opgaverne blive udført af Idrætscentrets  personale i samarbejde med foreningerne og frivillige, der har givet tilsagn om at give en hånd med i arbejdet. Økonomien hertil baseres på ansøgninger fra fonde og frivilligt arbejde. Det kan blandt andet være renovering af klublokaler, malerarbejder rundt i hele idrætscenteret, forbedring af depoter til klubberne osv.
- Det vil selvfølgelig give nogle gener for brugerne hen ad vejen i den kommende periode, men vi håber på forståelse for, at det er nødvendigt, at der bliver gjort forbedringer og renoveringer på hallerne, så de er helt sikre og fungerer på bedste vis i fremtiden, slutter Søren Bruun Sørensen.


onsdag 21. februar 2018

Ny midlertidig vej i villakvarter

Trafikken bliver ledt via Engparken

onsdag 21. februar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup har stor medlemsfremgang

Aktivitet næsten hver måned og med god tilslutning

onsdag 21. februar 2018

Aalestrup Seniorer har fået ny formand

2017 blev endnu et godt år for den aktive forening

onsdag 14. februar 2018

Fundraising på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: Tirsdag, 7. februar var ikke nogen helt almindelig tirsdag for elever og lærere på...

onsdag 14. februar 2018

Nu sker der igen noget sjovt på Knaberscenen

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Musik- og Teaterforeningen Membranen, Aalestrup, opførte i november...

onsdag 07. februar 2018

Koncert med fuldt hus på Hotel Hvide Kro

Tidligere Aalestrup dreng spillede op til dans

onsdag 07. februar 2018

Apoteket i Aalestrup holdt flyttedag

Er flyttet til ny adresse på Jernbanegade

onsdag 07. februar 2018

Aalestrup vil kæmpe for at kunne beholde læger

Forsøger at samle sundhedsfunktioner i nyt hus ved Testrupvej

onsdag 31. januar 2018

Borgmesterbesøg i Fjelsø

FJELSØ: Lidt forsinket og undskyldende mødte Per Bach Laursen i sidste uge op i Fjelsø...

onsdag 31. januar 2018

Opera i øjenhøjde i Gedsted

Vennepunktet får besøg af opera ekspert

Arkiv

ingen nyheder i denne liste