onsdag 16. oktober 2013

Kæmpe succes med cykelrally i Vesterbølle

Efterskoleeleverne cyklede 56.077 kroner ind

Eleverne på Vesterbølle Efterskole cyklede ikke færre end 56.077 kroner i kassen, da de lavede Skolernes Motionsdag om til et cykelrally. Pengene skal gå til rejser til blandt andet Sierra Leone og Normandiet.

VESTERBØLLE: Det var en usædvanlig glad og stolt forstander på Vesterbølle Efterskole, der i fredags gik på efterårsferie.
Som bekendt var fredag dagen for skolernes motionsdag, og i år havde man på efterskolen valgt at afvikle dagen som et cykelrally.
Der blev samlet ind til projektfaget ”Ud i verden”, hvor eleverne som en del af faget rejser til Normandiet og Sierra Leone.
- Begge rejser er dannelsesrejser, hvor eleverne lærer en helt masse om andre livsvilkår og kulturer, og de lærer også meget om sig selv. Samtidig er det selvfølgelig en stor og sjov oplevelse for vores elever, fortæller forstander Martin D. Aamann.
I Sierra Leone, som er et af verdens fattigste lande, hjælper eleverne bl.a. til på hospitalet i Masanga.
Det har således ikke været svært for eleverne at argumentere for den gode sag hos sponsorerne.
Opbakningen har været stor, og det lykkedes eleverne at skaffe ikke færre end 383 sponsorer, som støttede med et givent beløb pr. cyklet kilometer.
Der var mange penge i benene, stemningen var god, og eleverne gav sig fuldt ud på cyklerne.
Resultatet var da heller ikke til at tage fejl af.
Eleverne cyklede sig nemlig til en sum på hele 56.077 kroner. På Vesterbølle Efterskole glæder man sig over, at så mange støtter op om det fælles projekt og over elevernes store engagement.
- Det er simpelthen så flot, og vi er virkelig stolte af vores elever. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre uden opbakningen fra de mange sponsorer, så der skal også lyde en stor tak til dem alle, siger Martin D. Aamann.
Pengene skal ubeskåret gå til projektfaget og fordeles ligeligt og solidarisk på alle elever, uanset hvor mange kilometer, de hver især har kørt.
- Med denne kæmpe succes vil vi bestemt ikke afvise, at vi en anden gang vil afholde cykelrally, siger en glad Martin D. Aamann.
Eleverne er nu taget på velfortjent efterårsferie, og flere af dem hviler med garanti benene de første par dage.


onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

onsdag 09. maj 2018

Aalestrup får seks mio. kr. til et sundhedshus

Socialministeriet ser velvilligt på Aalestrup-projekt

onsdag 02. maj 2018

Narkobilist uden kørekort

GEDSTED: Tirsdag blev en 24-årig lokal mand standset af politiet. Manden kørte på Mosegårdsvej i...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste