torsdag 13. februar 2014

“Global” serviceudlejning i Aalestrup har jubilæum

Af: Hanne Grabow

Travlt par har været selvstændige i Aalestrup i 25 år

Lene og Vagn Christensen, Aalestrup, er personerne bag Himmerlands Serviceudlejning, som i morgen torsdag, 13. februar kan fejre 25 års jubilæum.

AALESTRUP: Lene og Vagn Christensen, indehavere af Himmerlands Serviceudlejning med hjemsted i Aalestrup, kan i morgen torsdag, 13. februar fejre 25 års jubilæum.
 Det var på datoen i 1989, at forretningen blev moms- registreret.  Dengang hed forretningen Aalestrup Serviceudlejning og det navn var gældende indtil kommunesammenlægningen i 2007, hvor de besluttede at blive mere ”globale” og skifte navn til Himmerlands Serviceudlejning.
 I begyndelsen var Lene Christensen kommunal dagplejer og ægtefællen var tømrersvend hos tømrermester Egon Mørch Justesen, Aalestrup.
 Tankerne omkring serviceudlejningen begyndte så småt at svirre i deres hoveder,  allerede da deres første søn, Stefan, skulle døbes. De måtte helt til Aars for at leje service og borde, det var da for galt, mente de! Årene gik og først da søn nummer to, Jannik skulle døbes og parret igen skulle bruge service, bestemte de sig for, at nu måtte det være tid,  at undersøge om det var noget de kunne få startet op her. Der måtte virkelige være basis for en forretning af den slags i Aalestrup.
 Beslutningen blev taget og der blev så småt startet op et par måneder før forretningen blev officielt startet i februar 1989.  Der blev indkøbt 240 kuverter af  nyt service, glas, bestik mm.
 Garagen ved hjemmet på Engvej blev ryddet og servicen pakket ud og vasket og så var de klar til første udlejning.
 Lene og Vagn Christensen fortæller om starten:
- Det gik rigtig godt med udlejningen syntes vi, og senere samme år begyndte Vagn at tegne og designe understel til klapborde. Han fik lavet et godt system og gik så i gang med at producere bordene. Vagn fik lov til at lave bordene på hans daværende mesters tømrerværksted. De nye fine, røde laminatborde og 140 nyindkøbte stole, var nu også en del af sortimentet. Borde og stole fyldte godt op i garagen og et værelse og kælderen blev derfor inddraget til service. De første år brugte vi vores gamle grønne Volvo stationcar og en nyindkøbt brugt trailer med ruf til udbringning af service, borde og stole, siger Lene Christensen.
 Årene gik og firmaet fik en del udlejning til halballer, hvor de blandt andet tilbød at vaske servicen op efter festen. Det foregik i de første år i diverse haller omklædnings rum, med vand opvarmet i gruekedel og opvaskebaljer på stribe. Det var hårdt arbejde, mindes Lene og Vagn Christensen.
- I 1993 kom vores yngste søn Bjarke til verden, og på vejen hjem fra sygehuset, kørte vi omkring en autoforhandler, for at se på en ny, brugt Toyota varevogn, som blev købt til firmaet.
  1998 købte Lene og Vagn Christensen ejendommen Vestergade 18 i Aalestrup. De havde efterhånden udvidet sortimentet så meget, at der var blevet for lidt plads hjemme på Engvej. Ejendommen gennemgik en større indvendig renovering. Der blev bl.a. lavet opvaskerum, lager og butik med salg af diverse festartikler så som duge, servietter, lys og meget andet. Nogle år senere blev sortimentet igen udvidet, blandt andet med festtelte og gulve. I dag kan de levere telte i seks og ni meters bredde med gulv, skal- og polstrede stole, lange eller runde borde og service til 1300 personer.
 Selvom Lene og Vagn Christensen har travlt med udlejning, og ikke mindst den nye ”titel” som bedsteforældre, er Lene Christensen også forpagter i Den jydske Rosenparks pavillon og Aalestrup Campingplads, hvor man i sæsonen også mange gange ser ægtefællen give en hjælpende hånd. Han ligger nu heller ikke på den ”lade side”, men har sit lille tømrerfirma ”Form & Fixtur”, og han er indehaver af Hancock øldepotet i Aalestrup.
 Lene og Vagn Christensen markerer jubilæet med en reception i Rosenparkens Pavillon i morgen torsdag og hele weekenden er der åbent hus samme sted med udstilling og inspiration til forårets fester.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste