onsdag 02. april 2014

Brødrene Olsen kommer til nytårskoncert i Aalestrup

Af: Hanne Grabow

De folkekære sangere er på plakaten i 2015

Brødrene Olsen spiller ved nytårskoncerten i Aalestrup, 22. januar 2015.

AALESTRUP: Borgerne i Aalestrup og omegn kan glæde sig til musikalske topnavne ved nytårskoncerten i januar 2015. Sammen med Grand Prix-vinderne 2000 Brødrene Olsen kan man opleve sangerinden Anne Herdorf.
 Normalt drager Jørgen og Noller Olsen mod fjernere himmelstrøg for at holde ferie i januar. Det ville de også have gjort næste år, hvis det ikke lige var fordi Prinsens Musikkorps henvendte sig for at få dem med på orkestrets succesfulde nytårskoncert-turné.
 Det tilbud kunne de to populære brødre ikke sige nej tak til, og derfor drager de i januar 2015 med  rundt på midt- og vestjyske koncertscener for at spille nytårskoncerter.
 Anne Herdorf holder normalt ikke ferie i januar, men alligevel lykkedes det Prinsens Musikkorps at overtale hende til at komme med orkestret på turné. Efter et par dages betænkningstid kunne hun meddele, at hun godt kunne få puslespillet til at gå op med hendes øvrige gøremål i januar, og så var holdet til nytårskoncerterne sat.
 Brødrene Olsen behøver ikke den helt store præsentation. De udsendte deres første album i 1972 og har siden udgivet 12 album. Ni gange har duoen, eller Jørgen Olsen alene, deltaget i det danske Melodi Grand Prix. Det bedste resultat opnåede de, da de vandt både det danske og det internationale Melodi Grand Prix i Stockholm 2000 med ”Fly on the Wings of Love” - på dansk: ”Smuk som et stjerneskud”.


En lille melodi
Anne Cathrine Herdorf, der nu kun kalder sig Anne Herdorf, har også deltaget i - og vundet - Det Danske Melodi Grand Prix. Det skete i 1987 med ”En lille melodi”, der var skrevet af Helge Engelbrecht. I 1992 var hun desuden vært i Grand Prix’et sammen med Anders Frandsen. Hun optrådte flere år professionelt på de danske scener, medvirkede i musicals såsom Frk. Nitouche, Annie Get Your Gun og Judy Garland. Hun optrådte også sammen med danseorkestret Milles, ligesom hun sammen med Anne Dorte Michelsen, Julie Michelsen, Cæcilia Glode og Cathrine Nordseth udgjorde kvartetten Venter på Far. De senere år har hun spillet med i adskillige revyer og revykavalkader ligesom hun har turneret som solist.
- Det er Prinsens Musikkorps’ håb, at konstellationen Brødrene Olsen og Anne Herdorf vil falde i publikums smag. Under alle omstændigheder kan de forvente et fantastisk show, hvor orkestret, solisterne og dirigenten som sædvanlig vil byde på masser af dejlig musik kombineret med sjove indfald og skøre gags, udtaler Orkesterchef Henrik Thorngaard, Prinsens Musikkorps.
 Nytårskoncerten  2015 i Aalestrup Idrætscenter  vil finde sted torsdag, 22. januar.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste