onsdag 21. maj 2014

Cykeltur og knallertløb ved jubilæum i Aalestrup

Af: Thorkil Christensen

Danmarks Cykelmuseum håber på stor deltagelse

Museumsleder Agner Svenningsen: - Jubilæet markeres med en cykeltur og et knallertløb.

AALESTRUP:  Danmarks Cykelmuseum i Aalestrup frygter ikke, at EU-valget på søndag vil spolere deltagelsen i de aktiviteter der er tilrettelagt i anledning af museets 40 års jubilæum. Borgerne skal jo op fra sofaen for at stemme og kan derfor nå både at komme til valg og kigge indenfor på cykelmuseet, hvor er gratis adgang i anledning af jubilæet.
Men allerede midt formiddag lægger museets bestyrelse ud med to omfattende jubilæumsaktiviteter.
Den ene aktivitet er en cykeltur med indlagt pause i skoven ved Støttrupvej efter otte kilometer, igen ved Snæbum Sø efter 15 kilometer og ved søen i Hvilsom efter 20 kilometer. Man kan tilpasse længde af ruten som man vil, og der udleveres en turbeskrivelse til deltagerne.
Den anden aktivitet er et knallertløb med en rute på 30 kilometer og to pauser. I de senere år er der dannet flere knallertveteranklubber og derfor ventes pæn deltagelse herfra, ligesom også private med en knallert af ældre årgang kan tilmelde sig.
Museumsleder Agner Svenningsen, Aalestrup, satser på, at alle deltagere i de to løb er retur på cykelmuseet til middag, hvorefter der officielt bydes velkommen til jubilæet. En halv time senere får borgmester Knud Kristensen ordet, og der bliver lejlighed til at kigge sig omkring og hygge sig med pølser og brød og kaffe og kage.
Men bestyrelsen for Danmarks Cykelmuseum håber også, at mange andre end de som deltager aktivt på cykelturen og i knallertløbet vil møde op.
- Vi ved jo, at der er borgere på Aalestrup-egnen som aldrig har været inde på museet. Det får de lejlighed til nu, oven i købet med gratis adgang, siger Agner Svenningsen.
Der er i øvrigt lidt symbolsk i, at cykelmuseet markerer jubilæet på EU-valgdagen. En del af samlingen og bygningen blev nemlig for få år siden sat i stand med midler fra EU.
- Søndag, 25. maj er dog ikke den rigtige jubilæumsdag. Det er 30. maj, men af hensyn til konfirmationer og andre arrangementer har vi valgt at markere Danmarks Cykelmuseums første 40 år på søndag, siger Agner Svenningsen, der glæder sig til dagen.


onsdag 22. november 2017

Julemessen i Aalestrup er blevet endnu større

Messen havde i år 42 udstillere

onsdag 22. november 2017

Indvielse i børnehøjde

Fredag blev Børnehuset i Aalestrup indviet

onsdag 22. november 2017

Per Bach Laursen bliver ny borgmester

Venstres spidskandidat vipper Knud Kristensen af tronen

onsdag 22. november 2017

Pilen peger på Per Bach Laursen

Knud Kristensen må formentlig sige farvel til borgmesterkæden

onsdag 22. november 2017

Sådan ser det nye byråd i Vesthimmerlands Kommune ud

Der er udskiftning på ni af de 27 pladser

onsdag 22. november 2017

Her er mandatfordelingen i Vesthimmerlands Kommune

En fintælling kan dog ændre på tingene

onsdag 15. november 2017

Spritbilist i Gedsted

GEDSTED: Tirsdag, 14. november blev en 40-årig lokal mand standset på grund af mistanke om...

onsdag 15. november 2017

Børnehuset Aalestrup er klar til indvielse

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Fra januar i år har ”Børnehuset Aalestrup” ligget i byggerod. Men på...

onsdag 15. november 2017

Aalestrup skole skal renoveres

AALESTRUP: Står det til to lokale byrådsmedlemmer Rasmus Vetter (A) og Per Bisgaard (V), så skal...

onsdag 08. november 2017

Handicappet Gedsted-tilflytter efterlyser debat

Hvor er de lokale virksomheders sociale profil, spørger Ricki Schelde

Arkiv

ingen nyheder i denne liste