onsdag 28. maj 2014

Aalestrup-forbrugere får varmepenge retur

Af: Thorkil Christensen

Fjernvarmen i Aalestrup er blandt landets billigste

Søren Hestbæk: - Fjernvarmen i Aalestrup er blandt landets billigste.

AALESTRUP: Den milde vinter - og god og effektiv drift af Aalestrup Varmeværk - er årsag til, at 1.118 forbrugere skal have penge tilbage med årsopgørelserne.
- De 1.118 forbrugere får i gennemsnit 1.356 kr. retur, mens 271 forbrugere har indbetalt for lidt aconto og får en efterregning på i gennemsnit 1.327 kr., oplyste formanden for Aalestrup Varme A.m.b.a., Søren Hestbæk, ved generalforsamlingen på Hotel Hvide Kro  mandag aften.
Det fakturerede forbrug endte på 26.030 MWh eller knap 10 pct. mindre end året tidligere. Der er dog udpumpet 35.130 MWh fra Rolighedsvej, hvilket giver et samlet ledningstab på 25 pct.
Incitamentsbetalingen, eller  princippet om bidrag for manglende afkøling af fjernvarmevandet, betyder i år at 633 forbrugere får fratrukket i gennemsnit 162 kr. af varmeprisen, mens 756 forbrugere får et tillæg på i gennemsnit 444 kr. fordi fjernvarmevandet ikke udnyttes godt nok. På dette område er der stadig noget at arbejde med for den enkelte forbruger.
Men det er fortsat billigt at løbe fjernvarme fra værket i Aalestrup. For et gennemsnithus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18,1 MWh var prisen for varme i 2013 10.826 kr.
- Og det placerer os blandt de billigste af omkring 450 fjernvarmeforsyninger i Danmark, sagde Søren Hestbæk.


26 nye forbrugere
Formanden oplyste, at der er kommet 26 nye forbrugere til i årets løb. De 24 er fra tilslutningen af industriområdet. Ved generalforsamlingen udspandt der sig i øvrigt en livlig debat om hvorvidt industriområdet er kommet til på samme vilkår som øvrige forbrugere. Det kunne Søren Hestbæk svare ja til og tilføjede, at industriområdets forbrugere på sigt bidrager til at holde fællesomkostningerne nede.
Søren Hestbæk oplyste også, at politikernes beslutning om at droppe den ellers vedtagne forsyningssikkerhedsafgift betyder, at forbrugerne i Aalestrup slipper for en stigning i varmeprisen på op mod 2.000 kr. til 3.000 kr. om året frem til 2020, som der var lagt op til.
Regnskabet blev gennemgået af varmeværkets administrator, Gurli Bech. Hun oplyste at man i henhold til lovgivningen skal anvende et tidligere opsparet overskud. Årets resultat blev da også negativt med 238.524 kr. og der budgetteres ligeledes med underskud i regnskabsåret 2014/15.
Varmeværkets nettoomsætning blev 13.027.763 kr. og der er aktiver for 22.890.722 kr.
Til bestyrelsen for Aalestrup Varme og Aalestrup Vand genvalgtes Søren Hestbæk og  Per Aagaard, begge Aalestrup.


onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

onsdag 04. april 2018

Arbejdsulykke i Gedsted

GEDSTED: En medarbejder fra et firma i Kolding kom ud for en arbejdsulykke tirsdag...

onsdag 04. april 2018

Aalestrup er blevet gjort forårsklar

Mange frivillige mødte op for at gøre byen ren

onsdag 04. april 2018

Knaberfesten 2018 er ved at være på skinner

Tema til optoget bliver i år Astrid Lindgrens univers

Arkiv

ingen nyheder i denne liste