onsdag 18. juni 2014

Opmuntrende møde i Dagli’ Brugsen i Gedsted

Alt tyder på, at byens dagligvarebutik overlever

Meget tyder på, at personalet i Dagli’ Brugsen i Gedsted kan ånde lettet op - byens lukningstruede dagligvarebutik lader nemlig til at overleve.

GEDSTED: - Første halvleg er vundet.  Nu kan og skal vi selv afgøre anden halvleg.
Så tydeligt udtrykte Erik Kragelund situationen for Dagli´Brugsen i Gedsted for de godt 100 fremmødte til det orienteringsmøde, som blev afholdt tirsdag 10. juni.
Når første halvleg kan betegnes som vundet, skyldes det dels de mange tilsagn om økonomisk støtte,  men især arbejdsgruppens og  Johan Winthers  konstruktive forslag og intense forhandlinger med såvel SparNord, Coop og Nykredit,  og ikke mindst, at Johan Winther kunne melde om stor forståelse og positive tilbagemeldinger fra alle tre instanser.    
- Der er ikke lovet ”guld og grønne skove”, men der er stillet økonomiske lettelser i udsigt for likviditeten i det kommende år.  Dermed er ”første halvleg” i hus, sagde han.
Luft i likviditeten giver mulighed for at tænke i nyt,  besparelser såvel  som nye tiltag.
Tanken om, at man igen skulle kunne købe benzin i Gedsted vakte glæde, ligesom en eventuel renovering af området omkring brugsen  blev hilst velkommen.
Der kom flere forslag med hensyn til indkøb og fortjeneste, og de undersøges alle nærmere af bestyrelsen og  arbejdsgruppen.
- Med luft i likviditeten kan vi starte  på ”anden halvleg”. Med  luft i likviditeten får vi mulighed for fortsat at have en dagligvarebutik i Gedsted, men vi skal selv passe på den ved at stå sammen og bakke op om Brugsen med åbenhed og med ideer  - og ved at  handle dér, sagde Erik Kragelund.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste