tirsdag 05. august 2014

Kun Dansk Folkeparti var imod asylcenter

Af: Lars Lindberg

Simested Skole vil de kommende fire måneder være midlertidigt asylcenter for flygtede syrere

Simested Skole vil indtil 7. december fungere som midlertidigt asylcenter for op til 100 flygtede syrere.

SIMESTED: Simested Skole vil de kommende fire måneder blive brugt som asylcenter for op til 100 flygtninge fra Syrien.
Det blev konklusionen på tirsdagens ekstraordinære byrådsmøde, hvor samtlige partier bortset fra Dansk Folkeparti bakkede op om beslutningen om at oprette et midlertidigt asylcenter i Simested.
Efter en kort indledende orientering om sagsforløbet fra borgmester Knud Kristensen tog de forskellige partier ordet, og de sang stort set den samme sang.
De beklagede på den ene side, at tingene er gået så hurtigt, at borgerne i Simested dårligt nåede at blive hørt, men samtidig roste de sig selv for netop at have handlet så hurtigt, da Udlændingestyrelsen på grund af situationen i Syrien pludselig stod med et stort antal asylansøgere.
Netop krigen i Syrien fik da også Dansk Folkepartis Brian Christensen til at advare om, at den midlertidige dispensation fra byrådets beslutning om højst at have 500 asylansøgere i kommunen, efter hans opfattelse vil blive forlænget.
- I Dansk Folkeparti forholder vi os til beslutningen om maksimalt at have 500 asylansøgere i kommunen, og derfor kan vi ikke støtte forslaget om en dispensation. Mange asylansøgere i en lille by som Simested kan give problemer, og jeg må indrømme, at jeg er alvorligt bange for det her. Når de fire måneder er gået, kommer der garanteret en ny dispensation, så tidsrammen holder sikkert heller ikke, lød hans advarsel.
Han mødte dog ingen forståelse fra de øvrige partier, der fastholdt, at når byrådet beslutter en dispensation på fire måneder, så bliver den på fire måneder og ikke mere.
Venstres Jens Lauritzen kom som den eneste Brian Christensen en smule i møde, men han slog samtidig fast, at udviklingen i verden kan overhale byrådet i Vesthimmerland indenom.
- Det vil ikke komme bag på mig, hvis den her beslutning kommer til at strække sig over mere end de fire måneder, men der er uro i verden,  og hvis der bliver ved med at komme mange asylansøgere til Danmark, så bliver vi nødt til at hjælpe, sagde han.
Udlændingestyrelsen vil i første omgang leje Simested Skole for et år, og lukker det midlertidige asylcenter i Simested som planlagt 7. december, ønsker styrelsen efterfølgende at benytte skolen til undervisning af asylansøgere fra både Vesthimmerland og andre kommuner.
Byrådet skal ved en senere lejlighed tage stilling til, hvordan skolens fremtid ser ud.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste