onsdag 28. januar 2015

Aalestrup tvillinger vandt jysk kredsstævne

Var med til at sikre Kreds 2 det første JM i 15 år

Tvillinger Nikolaj og Christoffer Sørensen fra Aalestrup var med på Kreds 2's hold, da det i weekenden sikrede sig det jyske kredsmesterskabet.

Søndag eftermiddag spillede U-16 drengene fra kreds 2 finalen ved det jyske kredsstævne, de spillede mod kreds 5 som på nær en spiller, bestod af HEI og AGF/Viby. Spillere der alle til dagligt husere i U-16 Liga, som er den fremmeste række på dette plan.
Kreds 2's drenge stillede op til finalen via to sejre på 23-22 over kreds 8 og 23-22 over kreds 3-2: Det var meget tætte kampe, kunne det resultatmæssigt tyde på, men der var tale om to meget forskellige kampe, hvor man mod kreds 8 førte med fire mål, fire minutter før tid, mens man kun førte en gang i kampen mod kreds 3, nemlig ved slutstillingen 23-22 - en utrolig tæt kamp der bølgede frem og tilbage uden at nogle af holdene kunne sikre sig et overtag, og således blev kampen da også afgjort med kun få sekunder tilbage, da Simon Skadhauge der til dagligt spiller i Team Tvis Holstebro, afsluttede et heroisk gennembrud med en scoring der nok ikke går over i historien som en af de flotteste, men derimod vil blive husket for at han solgte sig selv så dyrt som muligt, med en scoring og dermed sejr som den ultimative gevinst.
I finalen var der nok ikke mange, der ikke havde Kreds 5 med alle deres ligaspillere som favorit, men det viste sig hurtigt at Kreds 2's drenge godt kunne matche dem, ja faktisk var man på et tidspunkt foran med 5 mål ved stillingen 10-5, herefter kom kreds 5 op igen og man fulgtes ad indtil der manglede ca. fem minutter af kampen hvor Kreds 2 satte trumf på og trak fra til 20-17, dette kom Kreds 5 aldrig tilbage fra - og således sluttede kampen 21-19 til Kreds 2.
Sejren i finalen er en stor bedrift når man tænker på hvilke store klubber der befinder sig i de andre kredse, ligesom det er mere end 15 år siden Kreds 2 sidst vandt stævnet.
Lokalt islæt på Kreds 2's hold
Når man er meget begejstret er det jo ikke kun for sejren, det er så sandelig også fordi , at der på Kreds 2´s hold er fire spillere der til dagligt spiller på Team Vesthimmerlands U-16 Divisions hold: Nikolaj Sørensen, Christoffersen Sørensen begge fra Aalestrup samt Mads Nygaard og Niclas Nyholm, Aars.
Og man må sige at alle TVH's drenge leverede en flot indsats i såvel indledende kampe hvor bl.a. Nicolaj Sørensen på en lidt uvant plads på venstre fløj, scorede to mål i begge kampe, som i finalen hvor Niclas Nyholm stod hele anden halvleg, en halvleg hvor han med mange store redninger var med til at ligge grunden til sejren. Når så samtidig Mads Nygaard på Venstre fløj nettede to gange og Christoffer Sørensen med seks scoringer kampens topscore, så var det en flok tilfredse drenge, forældre og andre der havde taget turen til Hammel der drog hjemad.
Fremtiden
Når man med de fremadrettede briller kigger på spiller materialet på de nuværende Team Vesthimmerland U-16 Drenge 2. Division samt U-14 Drenge 1. Division, så tegner der sig et ret spændende billede af en trup der for så vidt man kan holde på dem til næste sæsons U-16 hold, har potentiale til at begå sig i den bedste ende.
Hvis man så samtidig kigger på, hvor de respektive spillere kommer fra, så danner der sig også et billede af et bredt geografisk opland fra hvor spillerne søger mod Team Vesthimmerland, således er der bl.a. spillere fra: Farsø, Aars, Hobro, Fjerritslev og Aalestrup på holdkortet, hvilket jo også giver grobund for at skabe gode rammer for elitedelen såvel som bredden.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste