torsdag 05. februar 2015

Skoleelever i Aalestrup vælger borgerligt

Af Hanne Monrad

AALESTRUP: I torsdag var eleverne i de ældste klasser på Aalestrup Realskole til valg og det blev en stor succes for blå blok.

Der var tre uger til at forberede et folketingsvalg – det var, hvad eleverne fik på skoler rundt om i Danmark. Alle 8. og 9. klasser på landets skoler har nu været igennem en proces, hvor de har forholdt sig til landets ni etablerede partier, som er opstillingsberettigede til det kommende folketingsvalg.

Eleverne har arbejdet med 25 forskellige mærkesager, hvor opgaven har været at udvælge tre emner hver, og så lave et slogan til hver sag. De fire klasser på Realskolen har lavet plancher, små videoklip og ikke mindst en række debatter i klasserne, hvor man skulle argumentere for og imod de udvalgte mærkesager.

Folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge fra SF, var inviteret til skolen for at fortælle om en folketingspolitikers hverdag, og det gav eleverne et fint indblik, hvorledes det danske demokrati virker.

Selve projektet blev afsluttet med en valgsituation, hvor der var trykt valgkort og stemmesedler, og Vesthimmerlands Kommune have opstillet valgbokse og stemmeurner. Elevrådet havde fået opgaven at være valgtilforordnede, så det var en ”næsten” original valghandling.

99 elever havde stemmeret, og 89 benyttede sig af retten til at afgive deres stemme, hvoraf én var ugyldig og 10 stemte blankt. Partiet Venstre fik 40 % af stemmerne, mens der blev 21 % til DF, 12,5 % til SF, 9 % , til Konservative, 8 % til Socialdemokraterne, 8 % til Liberal Alliance og 1 % til Enhedslisten.

Sammenlignet med den øjeblikkelige situation, så ville den nuværende regering blive nødt til at træde tilbage, idet der kun vil være 22 % til rød blok, mens den blå blok vil stå med 78 %.

Der skal afholdes valg til folketinget senere på året, senest til september, når den nuværende fire-årige periode udløber.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste