onsdag 25. februar 2015

Aktive Kvinder fejrer 80 års jubilæum

Af: Hanne Monrad

Jubilæet bliver fejret lørdag

Bestyrelsen i Aktive Kvinder i jubilæumsåret er: fra venstre: Solvejg Østergaard, Elin Jensen, Jytte Olesen, formand, Elna Risgaard,og Lis Ginnerup.

AALESTRUP: Foreningen ”Aktive Kvinder” kan fejre 80 års jubilæum og det markeres med en jubilæumsfrokost for medlemmerne på lørdag.
Foreningen blev oprettet i 1935 og hed dengang ”Aalestrup Husmoderforening” og var en lokalafdeling under ”De Danske Husmoderforeninger” som blev startet i 1920 og som havde Dronning Ingrid som projektor fra 1935 og indtil sin død . Senere blev hvervet overdraget Prinsesse Benedikte, indtil landsforeningen blev nedlagt i 2010, hvor den kunne have fejret sit 90 års jubilæum.
For nogle år tilbage blev navnet ændret til ”Aktive Kvinder”, da man syntest at ”Husmoderforening” var blevet lidt gammeldags og dermed håbede man på, at kunne tiltrække nogle yngre kvinder til foreningen. I modsætning til foreningen i Aalestrup, gik andre foreninger ikke helt godt og tilslutningen til landsforeningen smuldrede og derfor besluttede man at nedlægge hovedforeningen. Flere lokalforeninger, blandt andet også Aalestrup, fik dog lov at beholde navnet ”Aktive Kvinder”.
Det indledende møde til oprettelse af foreningen fandt sted den 12. februar 1935 og den stiftende generalforsamling blev holdt den 26. februar med 25 medlemmer og med den første bestyrelse blev valgt med Fru Abildgaard, som den første formand og de øvrige bestyrelsesmedlemmer var Fru Therkelsen, Fru Søndergaard, Fru Pedersen og Fru Iversen, som der står i de gamle protokoller.
Foreningen blev i de kommende år veletableret og især i krigsårene blev der brug for de aktive damer, der begyndte en form for samfundstjeneste, indsamlede tøj, indsamlede bær og frugter, der blev kogt til marmelade og saft som blev uddelt til trængende.
Aalestrup Husmoderforening fortsatte sin virksomhed støt og roligt op gennem årene med et stadig større antal medlemmer.
Aalestrup var i god vækst og udvikling, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og der viste sig et behov for en børnehave i byen. Husmoderforeningen tog opfordringen op og startede med at ansøge sognerådet om en grund til en legeplads for kommunens børn. I 1968 oprettedes en børnehaveforening som skulle tage sig af opgaverne omkring opførelsen af en børnehave i Aalestrup.
Endelig i 1970 kunne den nye børnehave så indvies, den kom til at ligge på en grund mellem det dengang nye rådhus og Aagade. Børnehaven er stadig meget velfungerende og er i dag en privat børnehave ”Aagades Børnehave”. Også mange andre ting har foreningen sat sit præg på og været initiativtager til, blandt andet drev foreningen gennem mange år en genbrugsbutik.
Foreningen er stadig meget aktiv i Aalestrup og har et omfattende program at tilbyde medlemmerne gennem året. Udover de forskellige udflugter, cykelture, foredrag, virksomhedsbesøg tilbyder man også gymnastik og Håndarbejds cafe, som i begge aktiviteters tilfælde, er blevet tilbudt gennem en lang årrække.
Fra et medlemstal i firserne på omkring 250 medlemmer, er medlemstallet dalet, men har de senere år igen haft en støt stigning. På nuværende tidspunkt er der 83 medlemmer, der gerne møder op når den aktive bestyrelse har en spændende aktivitet på programmet.
Så man kan med god grund gratulere foreningen med de 80 år, idet man roligt kan sige, at den opfylder den gamle formålsparagraf, nemlig: ”Alsidig oplysning til gavn for hjem og samfund.”


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste