onsdag 25. marts 2015

Rockkoncert i Aalestrup

Af: Hanne Monrad

Bryan Adams Tribute er klar til at give den gas i Aalestrup

Claus Hassing lover en "fed" koncertoplevelse i Aalestrup 17. april.

AALESTRUP: Nu er der kun ca. tre uger til, at den store nye event ”Rock i Aalestrup” med ”Bryan Adams Tribute”som løber af stablen fredag, 17. april i Aalestrup Idrætscenter.
Det er et af Danmarks ypperste tribute band der leverer et top trimmet rockshow, der ligger rystende tæt op af originalen. Showet er en hyldest til den canadiske rock stjerne og bandet gengiver alle de kendte hits med stor professionalisme. Bryan Adams Tribute høster også stor anerkendelse i udlandet, hvor bandet betegnes som det bedste tribute-act til Bryan Adams i Europa.
Forsanger Claus Hassing, der både lyder som og ligner Bryan Adams fuldender billedet af, at man lytter til originalen.
- Det bliver en aften i nostalgiens tegn, da bandet ”Bryan Adams Tribute” leverer et rock-show, der byder på nogle af de sidste tre årtiers største hits, bl.a. ”Summer of 69”, ”Everything I do” (red. dén fra Robin Hood filmen) og ”Heaven” og mange andre, fortæller Claus Hassing, ALLE kan synge med på Adams’ sange. Det kommer bagpå folk, hvor mange numre de egentlig kan huske med ham. Og vi kan love der bliver knald på d.17. april!
Vi har kørt et par gode sæsoner nu med kulturhuse og festivaler i ind- og udland, og da jeg og Dannie fra DM Consult & Event snakkede om dét her, tændte vi begge med det samme på idéen om sådan en tilbagevendende rock-event i Aalestrup.
Det er som at være til koncert med selveste Bryan Adams, når Claus og de andre bandmedlemmer gengiver Adams-klassikerne med nærvær og indlevelse.
Claus fortsætter: ”Da Brd. Olsen gav nytårskoncert, var der omkring 750-800 publikummer, så mon ikke folk er klar på endnu en fed oplevelse, med fed musik, god mad, en god DJ før og efter koncerten, og det hele til billige penge ?”
Bryan Adams Tribute har efterhånden udsolgt hvert år til deres koncert på Skråen i Aalborg, men nu har folk i Aalestrup og omegn altså også muligheden for at høre det populære tribute-band, der også har fået forespørgsler fra både Norge, Belgien, Spanien og Dubai.
Den danske Bryan Adams
Og de fleste ved hvem Bryan Adams er, men hvem er sangeren/musikeren Claus Hassing egentlig?
Nogle kan måske huske ham fra Dansk Melodi Grand Prix 2008, hvor han deltog med sin daværende hustru Anne-Marie.
Andre kan måske erindre, da han sang sig til en penge-præmie i TV2’s underholdningsprogram ”Så Det Synger” med Michael Carøe som vært. Den nordjyske sanger har efterhånden prøvet så mange forskellige ting, bl.a. også X-factor (DR) og Voice (TV2), at han er en velbevandret herre i musikken og underholdningens verden.
Han har medvirket på - og lavet plader med flere forskellige danske artister, lige fra Kandis og Ib Grønbech til De Glade Sømænd. Claus smiler og fortæller: ”Lige pt. har jeg gang i nogle forskellige musikalske projekter, og ét af dem er Bryan Adams Tribute. Jeg laver også mit eget musik og udgav mit debut-album ”Open Your Heart” her før jul. Jeg har altid vidst jeg skulle bruge det meste af min tid på at spille musik, og gøre folk glade gennem dét.
De sidste fem- seks år i Claus’ liv har været noget af en karruseltur med både en skilsmisse og dødsfald i familien, men sangeren er ovenpå igen, og musikken spiller som aldrig før. Og musikken, det er dét han vil. Og det kan mærkes både på – og af scenen.
-Vi håber, at se rigtig mange glade mennesker d. 17. april, så skal vi nok gøre vores for, at det bliver en fed aften! Jeg har så mange bolde i luften, at det nogle gange er svært at gribe dem alle. Men én af dem jeg griber, er altså ”Rock i Aalestrup”, som vi gerne vil være med til at sparke i gang med manér,, afslutter den nordjyske sanger, der både lyder og ligner Bryan Adams til forveksling.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste