onsdag 20. maj 2015

Regent nummer 49 skal kåres på årets knaberfest

Af: Hanne Monrad

24. maj offentliggøres det nye Knaberpar

Poul Knudsen og Lasse Kristoffersen er afgående Knaberpar i år. 24. maj kåres Knaberregent nummer 49.

AALESTRUP: Søndag 24. maj udløses spændingen om, hvem de skal være det nye Knaberpar 2015.
Udnævnelsen sker på scenen på festpladsen ved Aalestrup Idrætscenter som et af de sidste programpunkter i det omfattende program, der hvert år udgør en hel uge med aktiviteter og festligheder.
Kåring af et Knaberpar er først og fremmest tænkt som en hæder til nogle personer, der har gjort en ekstra indsats for byen med frivilligt arbejde. Men det er også en hård tjans at være regent igennem et helt år. Siden Knaberfestens start har der været udråbt Knaberkonger og efter et par år blev der også udråbt en Knaberpige til at stå ved hans side. I 2004 blev der så indført, i ligestillingens navn, at der også kunne vælges en Knaberdronning som så skulle have en Knaberprins ved sin side.

Den første Knaberdronning blev Lisa Bjørn. Og der er da også altid spænding om det nu er en regent af hun - eller hankøn.
Sædvanen tro er det parrets fornemmeste opgave, at få en 100 kr. seddel til at yngle. Den gamle 100 kr. seddel, der går på skift til regenterne, er den gamle fra 1967, den bliver passet godt på og den bliver kun taget ud af pengeboksen denne ene gang om året, når den skal overdrages til den ny udråbte Knaberkonge eller Dronning.
Igennem året påtager Knaberparret sig forskellige opgaver som de får betaling for og det er altid spændende, hvor meget der er kommet i kassen, når konferencier Per Bisgaard røber beløbet for alle.
Det indtjente beløb går selvfølgelig, som alt andet overskud ved Knaberfesten, til Knaberfonden, der efterfølgende uddeler tilskud til ungdomsforeninger i Aalestrup og omegn.
Knaberparret 2014 Poul Knudsen og Lasse Kristoffersen har haft et travlt år med mange aktiviteter og ikke mindst denne uge hvor Knaberfesten løber af stablen er der nok at se til. De er jo værter for Knaberfesten og skal være her og der og allevegne. Og de skal jo også sørge for at der kommer penge i kassen og det sker blandt andet ved, at man de fleste dage i Knaberfestugen kan møde dem i pølsevognen, hvor de sælger de berømte Knaberpølser. Selvom det er et år med travlhed og mange aktiviteter er det også et år med mange gode oplevelser, som man gerne ser tilbage på med glæde.
Efterhånden er det et større persongalleri man kan se i Aalestrup idrætscenterets Cafeterias lokaler, hvor fotografier af alle konger, dronninger, piger og prinser gennem de mange år, er ophængt.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste