onsdag 27. maj 2015

Rosa Nørskov blev den nye Knaberdronning i Aalestrup

Af: Torsten Hansen

17-årige Morten Olesen blev udnævnt til ny Knaberprins

Det nye knaberpar Knaberprins Morten Olesen og Knaberdronning Rosa Nørskov er klar til de mange opgaver.

AALESTRUP: Årets nye Knaberdronning i Aalestrup blev Rosa Nørskov. Det fortalte konferencier Per Bisgaard det talstærke publikum søndag eftermiddag ved Knaberfesten i Aalestrup. Men publikum måtte først lytte til de mange gøremål der var baggrund for, at netop Rosa Nørskov var blevet valgt til Årets Knaberdronning.
Rosa Nørskov er nemlig en kendt person i byen og meget aktiv på flere punkter.
Hun blev født for 69 år siden i en lille by sydøst for Viborg. Rosa Nørskovs far var en meget driftig mand og han flyttede en del rundt med familien, men da hun skulle konfirmeres var de havnet i en by i det nordlige Sjælland, hvor han drev et tækkefirma. Her var der også plads til at Rosa Nørskov kunne deltage som hjælper i en alder af 12 – 13 år. Det var hårdt arbejde og indebar bl.a. at man skulle skære rør, og det skete jo altid når der var frost, for man måtte arbejde på områder hvor vandet var frosset til.
Senere fik hun uddannelse på husholdningsskole i Virum, inden hun flyttede med sin mor til nabobyen Møldrup. Faderen blev på Sjælland for at arbejde på Statens Seruminstitut.
I Møldrup lærte hun sin kommende mand at kende, og hun fik arbejde på den kendte trikotagevirksomhed Asani i Viborg. I 1963 flyttede hun og manden til Aalestrup
Her blev hun hjemmeløbende husmor, men den unge mor som altid havde været vant til at arbejde kunne ikke finde sig i blot at passe egne børn, så hun blev dagplejemor. Et job som hun passede til helt op sidst i 90erne.
- Vi husker vel alle den tid hvor aerobic, step og andre motionsgenrer var moderne og vores regent var først med på beatet. Det var i første omgang ikke noget hun havde uddannet sig i, men hun gik på biblioteket og lånte bøger og videoer og på den måde blev hun autodidakt, sagde Per Bisgaard.
Hun kom med i bestyrelsen for det lokale motionscenter og var som kasserer med til at holde styr på økonomien. Hun blev mere og mere engageret og kom snart til at stå i spidsen for flere kvindelige motionshold. Det gør hun fortsat her mange år efter.
Megen tid går med motion, men hun har også været aktiv i sin mands virksomhed. Når arbejdet ikke presser på, så bruger hun tid på slægtsforskning, og finder ud af hvad tidligere generationer har lavet. En anden interesse er knipling, og i ferier og weekender står den ofte på camping.
Rosa Nørskov er et socialt menneske, og hun har gennem flere år været aktiv i støtteforeningen for Aaglimt. I hendes formandsperiode er det blevet til mange arrangementer på centeret og ture til forskellige steder i Danmark.
Når Knaberne skal regeres af en dronning, så er der tradition for, at hun får en Knaberprins til at hjælpe sig. Den ære tilfaldt 17-årige Morten Olesen.
Han er stadig bosiddende hos mor og far. Som sin storesøster og bror er han vældig interesseret i sport og ikke mindst håndbold og fodbold tager meget af hans tid.
Han har som mange andre børn i byen haft sin skolegang på Aalestrup Skole og senere på Realskolen, som han forlod sidste år for at fortsætte på en skole i Aars.
- Vores nye knaberprins har allerede været ungdomstræner, idet han har trænet såvel U8 som U10 spillere – og haft jobbet som vandbærer for de lidt ældre hold i AIF. Når man er aktiv i AIF så giver det også muligheder for sportsture til udlandet og Morten Olesen har selvfølgelig været med på ture til Ballaton Cup i Ungarn og turneringer i Holland og Tyskland, sagde Per Bisgaard.
Morten Olesen en drøm om at blive pædagog, så derfor venter der en uddannelse i Aalborg efter sommerferien, og det glæder han sig til, for netop fodboldholdet AaB er hans favorit – i øvrigt lige som resten af familien.
Når tiden ikke går med håndbold i naboklubben Aars, så hjælper han til her I Aalestrup Idrætscenter, hvor han er en af inspektør Sørens betroede drenge, når der skal sættes bander op eller ryddes op efter en fest – det giver lidt lommepenge.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste