onsdag 22. juli 2015

Plejecenter Åglimt har fået flot
kickstart i jagt på støttekroner

Af: Lars Lindberg

Radioklubben har givet 5000 til forbedringer i sansehaven

Centerleder på Plejecenter Aaglimt, Bodil Kjær, (t.v.) og formand for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub Vesthimmerland, Birthe Laustsen, er enige om, at plejecentrets sansehave trænger til en kærlig hånd. Derfor har radioklubben doneret 5000 kroner til plejecentret, som nu vil søge flere penge hos erhvervsdrivende, foreninger og fonde. Målet er at nå 25.000 kroner.

AALESTRUP: 1. juni skiftede Bodil Kjær jobbet som centerleder på Plejecenter Ulstruplund i Hornum ud med en tilsvarende stilling på Plejecenter Aaglimt i Aalestrup.
Noget af det første hun lagde mærke til, da hun begyndte på sin nye arbejdsplads, var, at især de udendørs områder trængte til en kærlig hånd. Særligt sansehaven, som primært er tiltænkt plejecentrets senildemente beboere, kunne bruge en ordentlig overhaling, og det fik den ny leder til at efterspørge en økonomisk håndsrækning fra lokale foreninger - og det varede ikke længe, inden den første donation var i hus.
Bodil Kjær håber, det vil lykkes at samle 25.000 kroner ind, og nu har Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub Vesthimmerland givet de første 5000 kroner.
- Vi er en forening, som gerne vil støtte gode formål, men da vi har en temmelig begrænset pengetank, kan vi desværre ikke støtte så mange, som vi gerne ville, men her var vi ikke i tvivl. Vi skal passe på vores svageste og sørge for, at de har det så godt som muligt, så vi synes, det er en super god idé at få sat lidt skik på plejecentrets sansehave, så deres svageste beboere kan få maksimal glæde af den, siger Birthe Laustsen, der er formand for den lokale afdeling af radioklubben, som den i daglig tale blot hedder.
Med de første støttekroner i kassen har Bodil Kjær fået blod på tanden i forhold til at nå målet på 25.000 kroner.
- Vi skal nu i gang med at have søgt nogle flere midler forskelligesteder, og i den forbindelse er det jo rart at kunne fortælle, at andre allerede har valgt at hjælpe os, siger Bodil Kjær, som gerne vil have en professionel til at designe den ny sansehave.
- Vi håber, vi kan få råd til en havearkitekt, som kan sørge for, at sansehaven bliver netop en sansehave. Den vil primært blive benyttet af de demente, og for dem betyder det meget, at der er noget at se på, noget at lugte til, noget at røre ved, noget at lytte til og noget at smage på. De har brug for den slags adspredelser i en hverdag, der godt kan være lidt trist og ensformig, siger Bodil Kjær, som samtidig slår fast, at sansehaven vil være åben for alle plejecentrets beboere.
- Vi har nogle gode hyggekroge indenfor, men det er mit håb, at vi kan skabe en lille lukket have, som de simpelthen ikke kan holde sig fra. Det skulle gerne blive sådan, at haven bliver brugt rigtig meget, og at vi for eksempel kan grille derude om sommeren, siger Bodil Kjær.
De 25.000 kroner, som centerlederen håber at skaffe til den ny sansehave, skal gå til havearkitekt, materialer og planter, men selve anlægningsarbejdet vil blive udført af frivillige.
- Jeg har allerede fået tilsagn fra to frivillige, som gerne vil stå for arbejdet i haven, men der skal lige lidt flere penge i kassen, før jeg ringer til dem, siger Bodil Kjær, som regner med at slå ansøgningsmotoren til efter sommerferien.
Hun håber, at det i løbet af efteråret vil lykkes at nå målet på de 25.000 kroner, så arbejdet med den ny sansehave kan blive sat i gang i foråret.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste