onsdag 22. juli 2015

Revlingefesten blev startet med et brag

Af: Lars Lindberg

Søndagens traktortræk i Møldrup tiltrak ikke færre end 1100 tilskuere

Der blev i ordenes bogstaveligste forstand kæmpet i røg og damp, da 55 deltagere søndag kickstartede Revlingefesten i Møldrup med en omgang traktortræk.

MØLDRUP: Der var dømt store maskiner, mandehørm og hestekræfter for alle pengene, da Revlingefesten i Møldrup søndag blev kickstartet med det traditionelle traktortræk.
Vejret artede sig fremragende, og det var stærkt medvirkende til, at ikke færre end 1100 tilskuere så til fra lægterne, imens de 55 deltagere dystede i råstyrke og køreteknik. Deltagerne var delt ind i otte klasser, og der var i den grad smæk for skillingen, når de imponerende maskiner brølede op af banen med kulsort røg op af skorstenen.
Jacob Bach, der er formand for Revlingekomitéen, er da også yderst tilfreds med det første af utallige arrangementer i forbindelse med årets Revlingefest.
- Vi vidste godt, at traktortrækket altid er populært, men det kom alligevel bag på os, at der kom så mange tilskuere. Vi havde håbet på mellem 800 og 1000 tilskuere, så vi er ovenud tilfredse, siger Jacob Bach, som håber, at opbakningen fortsætter festen ud.
- Nu fik vi sparket festen i gang med et brag i søndags, og så håber vi, vi kan holde den kørende ugen ud, siger Jakob Bach, som samtidig understreger, at vejrguderne har stor indflydelse på, om byfesten bliver en succes.
- Jeg gider ikke bruge tid på at tjekke vejrudsigter, for jeg kan nok ikke ændre det store i den sammenhæng alligevel, og jeg har sådan set ikke noget imod, at der kommer en masse regn - det skal bare komme om natten og om morgenen, griner Jacob Bach.
Revlingefesten løber ugen ud, og den byder på massevis af aktiviteter for både børn og voksne.
I dag onsdag er der blandt andet beachvolley- og kroketturneringer, fest i kulturcentret og fodbold på stadion. Torsdag byder på mere fodbold, banko i hallen og musik i teltet. fredag står den på bilorienteringsløb, gratis grillmad og tivoli.
Lørdag kulminerer festlighederne med blandt andet Mørkedaleløbet, havetraktortræk, børnedyrskue og Revlingeballet, som arrangørerne har store forventninger til.
- Vi har lavet lidt om på konceptet, så prisen er blevet banket helt i bund, og det håber vi selvfølgelig giver en masse ekstra deltagere. Vi håber, at 250 til 300 mennesker deltager i fællesspisningen, og så kommer der forhåbentlig mange flere, når dørene bliver åbnet senere på aftenen, siger Jacob Bach.
Søndag afsluttes en uges Revlingefestivitas med blandt andet optog gennem byen, bagagerumssalg, kagekonkurrence, danseopvisning, fællesspisning, kåring af Årets Borger og revy, inden et stort festfyrværkeri sætter endelig punktum for årets Revlingefest.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste