onsdag 12. august 2015

Tophåndbold i Aalestrup

Af: Hanne Monrad

Torsdag aften var der lagt op til en fest i Aalestrup Idrætscenter

Vestjyderne fra Team Tvis var de stærkeste i kampen mid Aalborg Håndbold som blev spillet på opvisningsbanen i Aalestrup Idrætscenter.

AALESTRUP: Torsdag aften var der lagt op til en fest i Aalestrup Idrætscenter, hvis man er håndfan.
Aalborg Håndbold var i sidste uge på træningslejr i Fjerritslev og trænere og spillere tog herfra et pusterum og drog mod Aalestrup, hvor der var arrangeret en testkamp mellem Aalborg Håndbold og Team Tvis Holstebro i Aalestrup Idrætscenter.
Aftenen startede dog lidt tidligere for omkring 150 tilskuere, der udover håndbolden fik en gang stegt flæsk med persille sovs og efterfølgende kunne opleve direktør for Aalborg Håndbold Jan Larsen fortælle om holdet med nuværende og tidligere spillere og trænere.
I hallen ved siden af, var der et hold af Aalestrup IF`s U14 drenge på banen som mødte Løgstør, så alle blev varmet godt og grundigt op, inden det gik løs med de to topholds kamp.
Hal 1 i Aalestrup Idrætscenter var fyldt til sidste plads og det skønnedes, at der har været godt 350 tilskuere til kampen og stemningen var helt i top, da de to hold, med ungdomsspillere i hånden, løb ind på banen.
Det er Aalestrup IF, der har arrangeret kampen og med to Aalestrup drenge med på holdet fra Aalborg, Christian Müller som holdleder og Renè Antonsen som spiller på holdet og tilbage i den hal, hvor han har fået sin håndopdragelse, var der måske lidt hældning for mange af tilskuerne, at holde med Aalborg.
De to hold plejer at give hinanden tætte kampe, så det var spændende at se det indbyrdes styrkeforhold her kort før turneringsstart.
Det skulle dog vise sig, at vestjyderne var de stærkeste den aften og efter en testkamp, der ikke går over i historien for godt spil, tabte Aalborgholdet til Team Tvis Holstebro med 22 - 27.
Aalborg-træner Jesper Jensen var langt fra tilfreds med den indsats, hans spillere lagde for dagen.
- Jeg ved godt, at vi er i træningslejr og derfor er lidt trætte, men det udtryk, vi kom med, var trist. Vi mødte et rimeligt decimeret Tvis-hold, men alligevel virkede det til, at de ville det mere end os. Vi havde ikke den ærgerrighed, vi har haft i vores træning, og vi vil gerne kendes for noget andet end det, vi viste i kampen,, lyder det fra Jesper Jensen.
Aalborg Håndbold får mulighed for at rette op på den pauvre indsats på næste fredag, når den ny renoverede Jutlander Bank Arena slår dørene op til testkampe mod KIF Kolding København og Bjerringbro-Silkeborg.
- Det bliver en megafed hal at spille i, men det er jo ikke nu, vi skal toppe. Vi fortsætter med at lægge lag på i træningen, og så håber vi, at det her ikke var det ægte Aalborg-hold, siger Jesper Jensen.
Alle der var med til spisningen og foredraget med Jan Larsen fik hver to billetter til netop den kamp i Aalborg.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste