onsdag 07. oktober 2015

Søndag blev der atter samlet ind til Røde Kors

Af: Hanne Monrad

AALESTRUP: Over hele landet var der søndag formiddag indsamlere på gaden, der samlede ind til det gode formål. I Aalestrup var der 35 frivillige indsamlere, flere med børn, der gik rundt i byen samt i Gedsted for at få penge i indsamlingsbøsserne.

Vejret var dejligt, da indsamlerne startede kl. 10.00 og efter endt gerning kunne man så aflevere bøsserne med de mange penge i Jutlander Bank, som denne søndag havde stillet lokaler og personale til rådighed i den gode sags tjeneste.
- Selvom der var færre indsamlere end de tidligere år, blev der alligevel indsamlet 29.855, som vi synes er et flot resultat, siger indsamlingsleder Kurt Jensen, Aalestrup.
Lis Saugbjerg som gennem en årrække har været indsamlingsleder har fra i år overdraget lederskabet til Kirsten og Kurt Jensen.
- Vi var lidt spændte på, hvad det ville indebære, da vi er ret nye som indsamlere, men vi har kun mødt positive mennesker, der gerne vil hjælpe med at give en hjælpende hånd et par timer søndag formiddag, siger Kurt Jensen.
Pengene fra indsamlingen vil hovedsagelig gå til hjælp til dem, der på femte år lever i krigens rædsler i Syrien og til de familier i Nepal, der mistede alt efter jordskælvet og som skal til at bygge deres liv op igen.

 

Rekord på landsplan

Med et landsresultat over 25,5 mio. kroner har årets Røde Kors indsamling været den bedste nogensinde. Resultatet er mere end fem mio. kroner højere end sidste år og mere end otte mio. kroner højere end i 2013. Vi er både stolte og ydmyge over, at danskerne vælger at give os så mange penge til vores hjælpearbejde. Vi har i år haft omkring 8.000 indsamlere flere end sidste år, og det har gjort en kæmpe forskel for os. En stor tak til alle de, der gik på gader og stræder, og til alle de, der puttede penge i bøsserne, siger generalsekretær Anders Ladekarl.
Selv om pengene fra Røde Kors indsamlingen især har til formål at sikre, at Røde Kors har ressourcer til at hjælpe ved kommende katastrofer, giver det gode resultat også mulighed for at styrke en i forvejen omfattende indsats i forhold til konflikten i Syrien og flygtningesituationen i nærområderne, særligt i Jordan og Libanon.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste