onsdag 04. november 2015

Naturbasen i Aalestrup igen plaget af brand

Af: Hanne Monrad

Aalestrup: Naturbasen, der ligger i Den Jydske Rosenpark i Aalestrup har igen været udsat for hærværk og brand.

I maj 2012 blev pladsen i Rosenparken indviet under stor opmærksomhed. Naturvejleder Karin Winther fra Naturekspeditionen i Vesthimmerland var initiativtager til at få oprettet en hyggelig plads med tre sheltere, et ”madpakkehus” og en bålplads med grillrist.
Allerede få dage inden indvielsen blev øvet hærværk på stedet og siden har der været påsatte brande til de tre sheltere. Den første shelter mødte sin skæbne allerede samme år til nytårsaften, hvor den brændte ned og der har adskillige gange været uindbudte gæster på besøg, som har ødelagt pladsen.
Mange cykelturister har benyttet stedet som overnatning og Karin Winther fortæller, at siden der blev opsat skilte ved Himmerlandsstien har der været mange besøg.
- Men det må vi desværre nok erkende, at der vil blive færre besøgende. Det er ikke så hyggeligt at overnatte på en plads, hvor der er så mange skader.
Også bålpladsen og grillristen er blevet genetableret flere gange og brændekløveren har man valgt at fjerne fra pladsen.
Sidste onsdag var det så galt igen! Den anden hytte blev udsat for påsat brand.
- Det er meget underligt, siger Karin Winther. Der var ingen beboere der så ilden, selvom det må have været et stort blus. Efterfølgende var der en beboer i området, der opdagede at shelteren var væk og der kun lå noget aske på stedet.
Gerningsmændene havde fundet noget brændbart materiale ved Rosenparkens arbejd skurerne, blandt andet nogle sivmåtter og plastic.
- Nu er der kun én dobbeltshelter tilbage på pladsen som vil blive renoveret og så må vi håbe, at der er nogle der vil påtage sig et ansvar og kikke efter, om der sker noget på pladsen. Det ville være ærgerligt om vi skal miste denne plet i Aalestrup.
I det hele taget har denne sæson været meget hård ved naturbaserne i Vesthimmerland: To sheltere brændt - et toilet brændt - et toilet banket i stykker - et opbevaringsrum brudt op - to brændekløvere ødelagt - tre  bålriste ødelagt og en vandpumpe ødelagt...
Karin Winther oplyser at politiet har fokus på en gruppe som kan stå bag disse påsatte brande i Aalestrup.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste