onsdag 04. november 2015

Skovbund, mudderhuller og brede smil…

VESTHIMMERLAND: - Hold da op hvor er det hårdt!. Sådan kunne det lyde, når en løber kommer i mål med mudder op ad benene og våde sko efter turen ud over engene.

Stedet er Paradiset ved Gedsted. Her afvikles 1. afdeling af Vesthimmerlands Vinter Cross Cup (VVCC) søndag, 8. november.
VVCC er fire  trail/cross motionsløb, som afvikles henover vinteren med det første løb d. 8. november og det sidste, 7. februar.
Disse fire løb afvikles fire forskellige steder i Vesthimmerlands Kommune; Paradiset ved Gedsted, Skovbakker ved Hvalpsund, Uhrehøje Plantage ved Strandby og afsluttende i Vesterbølle Plantage ved Vesterbølle, fortæller Per H. Christensen, Gedsted Løbeklub.
Trail/cross løb er løbeture borte fra det hårde underlag, som vi løber alt for meget på, når vi træner eller løber gadeløb. Trail/cross løb foregår på - eller udenfor - de små stier. Det er i skoven, ud over heden, på stranden, på engene eller andre steder hvor oplevelsen og naturen er vigtigere end tiden.
Trail/cross løb er meget oppe i tiden. Dels på grund af det ovenfor skrevne, men også fordi den måde man løber på, er meget sundere for kroppen end ”asfaltræs”. Man bruger muskler, led og sener mere varieret og dermed styrker man kroppen og mindsker risikoen for skader. Ens koordinationsevne bliver også udfordret. Og som en sidegevinst, er det rigtigt sjovt. Som vi siger; ”Crossløbere smiler bare mere..”. Måske lidt usikkert i starten, men efter løbet, når man kommer i mål med mudder på skoene og frost i håret, så er smilet blevet bredere.
VVCC har et ordsprog der lyder; ”Få noget tilbage..”. Med det menes, at løberne får meget for deres startgebyr. Løbene er billige at deltage i, listen af lodtrækningspræmier og vinderpræmier er nærmest endeløs, samtidigt med at forplejningen er i top. Hvor mange steder kan man f.eks. deltage i et (jule)- løb, hvor alle løbere får en lille julegave, varm kakao, gløgg, brunkager og pebernødder, juleøl og sodavand. Det hele akkompagneret af julemusik i højttalerne?
(Jule)-løbet i Skovbakker ved Hvalpsund, som er det andet løb i cuppen, er et pandelampe-cross løb. Det vil sige, at man skal ud i den kulsorte december aften iført pandelampe. Det udfordrer én på en helt anden måde, fordi man skal bruge andre sanser og virkelig skal være opmærksom hele tiden.
Tredje løb er i Uhrehøje Plantage, hvor bakker og rødder i skovbunden udfordrer løberne.  Der sluttes af i Vesterbølle Plantage med de ondeste bakker, hvor løberne også løber i juletræsplantager.
Her sluttes det hele af med suppe og præmieoverrækkelse. Ikke alle kan vinde, men får man først hevet sig selv op af sofaen, snøret løbeskoene, mødt op til et eller flere af løbene og gennemført løbet, så har man allerede fået den første sejr, mener Per H. Christensen.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste