fredag 08. januar 2016

Bakker, brede smil og bålhygge

Søndag løbes tredje afdeling af Vesthimmerlands Vinter Cross Cup.

De store bakker ved Uhrehøje Plantage skal forceres til løbet på søndag.

VESTHIMMERLAND: På søndag afvikles 3. afdeling af Vesthimmerlands Vinter Cross Cup.
Trail/cross løb er løbeture borte fra det hårde underlag, som man løber alt for meget på, når man træner eller løber gadeløb. Trail/cross løb foregår på - eller udenfor - de små stier. Det er i skoven, ud over heden, på stranden, på engene eller andre steder hvor oplevelsen og naturen er vigtigere end tiden.
Trail/cross løb er meget oppe i tiden. Dels på grund af det ovenfor skrevne, men også fordi den måde man løber på, er meget sundere for kroppen end ”asfaltræs”. Man bruger muskler, led og sener mere varieret og dermed styrker man kroppen og mindsker risikoen for skader. Ens koordinationsevne bliver også udfordret. Og som en sidegevinst, er det rigtigt sjovt.
”Crossløbere smiler bare mere”, lyder det fra Per H. Christensen, Gedsted Løbeklub, som er koordinator for arrangementet. Måske lidt usikkert i starten, men efter løbet, når man kommer i mål med mudder på skoene og frost i håret, så er smilet blevet bredere.
Cuppen er nu flyttet til Uhrehøje Plantage ved Strandby. Her bliver løberne udfordret af mange, stejle bakker, snørklede singletracks og rødder i spandevis. Outdoor Centret Uhrehoje.dk lægger faciliteter til.
- Derfor kan vi, for en gangs skyld være inden døre før og efter løbet., siger Per H. Christensen Det er løberne jo ellers ikke vant til, da VVCC foregår på naturens præmisser. Det vil sige omklædning i det fri, ventetid i det fri, præmieoverrækkelse i det fri osv. Bl.a. får vi lov at låne centrets tipi, hvor vi tænder op i bålet, så det bliver knald hyggeligt J
Der er vindere og der er vindere
Førstnævnte er de hurtige, hvor sejren kvitteres med gavekort fra Runners Corner, sidstnævnte er de heldige som vinder en af de ufattelig mange, mange lodtrækningspræmier. Præmierne er doneret af firmaer fra hele landet, men også af lokale, da vi rigtig gerne vil slå et slag for det lokale i Vesthimmerlands Kommune. Bl.a. de lokale kan nævnes Glenholm Vingård, Dayz Rønbjerg, Danmarks Cykel Museum, Den Jyske Sparekasse og Uhrehoje.dk. Sidstnævnte byder f.eks. på en tur i ”High Rope”. Det kan folk godt glæde sig til. Det er en tur i en ”forhindringsbane” 8-10 meter over jorden. Ikke alle kan blive nummer 1, men alle har muligheden for at vinde en lodtrækningspræmie.
Men ikke nok med at løberne kan vinde fede præmier, de bliver også beværtet med varm kakao, sodavand og frugt.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste