onsdag 20. januar 2016

Knaberfest nr. 50 er i støbeskeen

Af: Hanne Monrad

Jubilæet skal fejres med manér

Knaberfesten i Aalestrup løber til sommer af stablen for 50. gang.

AALESTRUP: Den første Knaberfest fandt sted i 1967, så ved nærmere hovedregning, kan man i år fejre Knaberfest nummer 50 i rækken.
Det skal naturligvis fejres med endnu en forrygende god Knaberfest. I rigtig mange år er Knaberfesten blevet afviklet i forbindelse med pinsen og det vil også ske i år. Men allerede fredag, 29. april bliver det første programpunkt afviklet. Det er det store Knaberbanko, som hvert år trækker et stort antal spilleglade himmerlændinge fra et stort område.
Søndag, 8. maj indledes så den egentlige Knaberfest med sommerkoncert i kirken, hvor kirkens kor medvirker og er med til at finde den rette stemning for en uges byfest.
Knaberkomiteen er for længst trukket i arbejdstøjet og er godt i gang med at få arrangeret festen til glæde for borgere i Aalstrup, samt et stort antal gæster, der i ugens løb møder op for at være en del af festen.
Mange af de kendte programpunkter skal naturligvis være med, men der er også altid plads og behov for nyheder og det bliver der også i år, lyder det fra Knaberkomiteen.
Det er Aalestrup Idrætsforening og Aalestrup Handel & Erhverv, der står bag byfesten og Knaberkomiteen som består af 10 personer er udpeget af de to organisationer.
Knaberkomiteen har i år fået ny formand, Thomas Svenningsen, som har været med i komiteen i mange år og har lagt et stort arbejde i festen, han afløser Bjarne Nielsen, som har været i spidsen for Knabefesten i nogle år. Udover Thomas, består komiteen af Torben Halkjær, Lars Thomsen Jensen, Per Thornvig, Hanne Ebdrup, Poul Monrad, Dirk van Bolhuis, Carsten Bogner og Per Dam. Kasserer er Lars Jensen og Web master er Carsten Bogner. Desuden deltager det regerende par i møderne. I år er det Knaberdronning Rosa Nørskov og Knaberprins Morten Olesen.
Komiteen har lavet et forretningsudvalg bestående af Thomas Svenningsen, Torben Halkjær, Dirk van Bolhuis og Lars T. Jensen.
Til at udpege årets Knaberkonge/ Dronning er et udvalg bestående af Thomas Svenningsen, Karl W. Carlsen, Per Bisgaard, Hanne Monrad og Torben Halkjær.
Knaberfestens overskud går ubeskåret til ungdomsarbejdet indenfor idræt og spejderarbejdet i den gamle Aalestrup kommune og uddeles hvert år af den regerende Knaberkonge eller – Dronning.
- Desværre var der fra sidste år fest, ikke så stort overskud, som der plejer at være, siger Thomas Svenningsen, så beløbet, der blev uddelt var ikke helt tilfredsstillende. Desværre løb vi ind i nogle ekstra omkostninger og indtjening på nogle af aktiviteter var ikke helt så gode som vi havde forventet.
Men vi har lært af fejlene og er meget opmærksom på de ting, så vi forventer, at vi efter festen i 2016 kan uddele en stor sum penge til de foreninger, der tager aktivt del i Knaberfesten. Det har de fortjent.
Selvom mange af programpunkterne er fastlagte er der altid plads til nogle gode forslag til nye aktiviteter, fastslår formanden som gerne modtager gode ideer fra borgerne i Aalestrup, så man igen i 2016 kan få en rigtig god Knaberfest, der kan samle unge som ældre i byen og der kan fejres et festligt ”jubilæum” med Knaberfest nummer 50.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste