onsdag 20. januar 2016

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar til en ny sæson

Af: Hanne Monrad

Sundhedsformidler Marianne Mosbæk holder oplæg til inspirationsaften

Marianne Mosbæk

AALESTRUP: Foreningen Aktive Kvinder i Aalestrup er klar igen her i det nye år med endnu et spænende program til medlemmerne.
Det første arrangement finder sted på mandag, 25. januar på Aalestrup Skole. Her inviteres medlemmerne til en inspirationsaften med sundhedsformidler Marianne Mosbæk, som vil fortælle om de gode råvarer og samtidig laver hun en suppe som alle skal smage, dertil serveres humus og hjemmebagte boller.
Den årlige generalforsamling bliver afholdt, mandag den 8. februar, som sædvanlig finder generalforsamlingen sted i kantinen på Knabergården. Mange medlemmer møder sædvanligvis op, dels for at høre om årets gang og økonomi, men også fordi denne aften blive der spillet bankospil om medbragte gaver. Det er en gammel tradition i foreningen som tidligere blev afviklet til den årlige julestue, men de senere år er den aktivitet blevet flyttet til aftenen sammen med generalforsamlingen.
I marts måned går turen til Viborg, hvor foreningens medlemmer skal besøge Cafe & Design. Her er der unikke møbler og brugskunst for enhver smag i en hyggelig atmosfære og masser af personlighed. Aalestrupdamerne skal dog også opleve en blomsterdekoratør og få inspiration til påsken. En blomsterdekoratør vil vise, hvordan man med naturmaterialer kan trylle og fremstille de flotteste dekorationer.
Tirsdag, 19. april kommer forfatter Agnete Odgaard-Jensen på besøg. Arrangementet bliver i Knabergaarden. Agnete Odgaard - Jensen er blind og hun vil i sit foredrag ”Soldrys” blandt andet fortælle om kunsten at bevare livsmodet trods sygdom og modgang.
En tur til politigården i Hobro er programpunktet i maj og naturens skal nydes i juni, hvor foreningen inviterer hele familien med på vandretur til smukke Ulbjerg Klint. Efter en god travetur vil der blive serveret sandwich og drikkevarer.
Aktive Kvinder i Aalestrup er en gammel forening som blev startet som Aalestrup Husmoderforening tilbage i 1935. Sidste år i februar blev 80 års dagen markeret med en hyggelig damefrokost i Rosenparken.


onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

onsdag 04. april 2018

Arbejdsulykke i Gedsted

GEDSTED: En medarbejder fra et firma i Kolding kom ud for en arbejdsulykke tirsdag...

onsdag 04. april 2018

Aalestrup er blevet gjort forårsklar

Mange frivillige mødte op for at gøre byen ren

onsdag 04. april 2018

Knaberfesten 2018 er ved at være på skinner

Tema til optoget bliver i år Astrid Lindgrens univers

Arkiv

ingen nyheder i denne liste