onsdag 03. februar 2016

Nye indsamlingsledere i Aalestrup

Af: Hanne Monrad

Erna Nielsen stopper efter 14 år som koordinator

Hanne Fisker og Eva Svendsen overtager arbejdet med indsamling for Folkekirkens Nødhjælp fra Erna Nielsen, (i midten) som har været indsamlingsleder i 14 år.

AALESTRUP: Én gang om året er der landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp, således også i Aalestrup sogn.
Igennem mange år, siden 2002, har det været tidl. lærer Erna Nielsen, Aalestrup, der har været koordinator for indsamlingen i Aalestrup gamle kommune.
Erna Nielsen tog i 2002 initiativ til at der også i Aalestrup blev foretaget sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp. Erna var på det tidspunkt medlem af menighedsrådet - der foreslog hun, om man ikke også i Aalestrup Sogn, skulle være med i indsamlingen. Det valgte man og hun påtog sig at være indsamlingsleder.
Erna Nielsen mente nu, at det var på tide, at der kom nye folk på posten og opgaven er nu overdraget til Eva Svendsen og Hanne Fisker, begge Aalestrup. De er nu godt i gang, og har mod på opgaven og ser frem til de snart skal i aktion med indsamlingen i marts, som de her fortæller om:
Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 2016
DEL din søndag - DEL med verdens fattigste kvinder
Søndag, 13. marts 2016 vil Aalestrup sogn gerne sende så mange frivillige indsamlere på gaden, at alle i sognet får mulighed for at give verdens fattigste kvinder en håndsrækning.
Dele-filosofien har vundet frem de seneste år. Ideen i deleøkonomien er at udnytte vores egne - og hinandens - ressourcer på en gensidigt fordelagtig måde. Tankegangen at ”dele med den fattige” er meget ældre og står som en helt central grundpille i både kristendommen og vores kultur. Vi finder den i de bibelske historier og i den gamle høstsang: ”Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt”.
Derfor er overskriften for årets sogneindsamling: ”Del med verdens fattigste kvinder”.
”Hvis vi vil se virkelig udvikling her i verden, skal vi investere i kvinderne”, siger Desmond Tutu, tidligere ærkebiskop i Sydafrika. Både Verdensbanken og FN giver ham ret: Hvis kvinder får egen indtægt, stiger hele familiens uddannelses- og sundhedsniveau - Hvis kvinder får ret til at eje jord og optage lån på lige fod med mænd, vil landbruget i udviklingslande kunne producere 20-30 procent mere - Hvis kvinder får en uddannelse, har deres børn dobbelt så gode chancer for at overleve - Hvis flere børn overlever, vælger mange kvinder og familier at få færre børn.
- Når vi hjælper en kvinde, hjælper vi hele hendes familie, så vi synes, det giver rigtig god mening at samle ind til kvinderne, siger Eva og Hanne, så derfor vil vi opfordre til at melde sig som indsamler hos en af os og dermed dele sin søndag med verdens fattigste kvinder. Efter indsamlingen mødes vi i Jutlander Bank til optælling - banken giver kaffe/the og vi byder på en bolle og lidt hyggesnak...
Det nytter! Ved sidste års Sogneindsamling blev der i Aalestrup indsamlet 15.200 kroner. På landsplan blev der samlet 14 mio. kroner ind til kvinder i verdens fattigste lande.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste