onsdag 02. marts 2016

Røde Kors mangler frivillige til sommerlejr i Gedsted

Vær med til at give udsatte børn en oplevelse for livet

Røde Kors mangler frivillige til årets sommerlejr i Gedsted. Her får 60 udsatte børn og unge en oplevelse, de sent vil glemme. Foto: Ungdommens Røde Kors.

GEDSTED: Har du lyst til at bruge en uge af din sommerferie på at give udsatte børn verdens bedste ferie? 

Så har Ungdommens Røde Kors brug for dig. Lige nu mangler de nemlig frivillige til deres ferielejr i Gedsted. Fælles for børnene er, at deres sommerferie ikke er lig med eksotiske rejser og forkælelse i lange baner. Det er børn, der fortjener en ferie, men hvis forældre ikke altid har overskuddet til at give dem en. Nogle har psykisk syge forældre, andre har en forælder i fængsel, og mange lever med fattigdom eller sygdom tæt inde på livet. 

Landsformand i Ungdommens Røde Kors, Amalie Utzon, er selv med som frivillig sommer efter sommer. Hun har set, hvordan de rå og hårdeste drenge bløder op, og hvordan de generte, forsigtige piger skråler højest, når der synges farvelsang. 

- Vores frivillige holder ferie sammen med børnene, fordi de har lyst – og fordi de vil børnene. Det betyder, at børnene får omsorg, skulderklap, vilde oplevelser og nye venner i overflod – og dét giver varige minder for alle, der deltager – både børn og frivillige. Vi ved, at dén uge kan forandre fremtiden – af og til, fordi man som barn møder voksne, der tror på én, og af og til fordi man kommer med i et nyt, positivt fællesskab,fortæller Amalie Utzon. 

Ferielejrene er bestemt også er en stor oplevelse for de frivillige, som får et frikvarter fra voksenlivet. Man kan bygge tidsmaskiner, lege vandkamp hver dag og tage del i et børneunivers på en helt unik måde. 

Røde Kors har siden 1964 årligt inviteret udsatte børn og unge på sommerferie. I 2016 afholdes intet mindre end 22 ferielejre over hele Danmark, og når de sidste er afholdt i august, vil mere end 1400 børn og unge tage tilbage på skolebænken med uforglemmelige sommeroplevelser i bagagen.

Ferielejren i Gedsted ligger i uge 29, hvor 60 udsatte børn får et pusterum fra hverdagen. Hvis du ønsker at blive frivillig på årets ferielejr, er tilmeldingen åben frem til 11. marts. 


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste