onsdag 18. maj 2016

Et dårligt hjerte, der er rigtig godt

Af: Torsten Hansen

Morten Nielsen blev kåret til ny knaberkonge i Aalestrup

Den nye knaberkonge måtte ned i knæ, da han skulle have hatten på, ellers kunne knaberdronning Rosa Nørskov ikke nå.

AALESTRUP: For nogle år siden fik Morten Nielsen, Aalestrup, konstateret dårligt hjerte. Det førte til en oplægning af tilværelsen, en omlægning der søndag var medvirkende til, at Morten Nielsen blev kåret til Knaberkonge i Aalestrup. For selv om lægernes dom lyder på et dårligt hjerte, så er mange andre enige om, at Morten Nielsen har et rigtig godt hjerte i menneskelig forstand.

Morten Nielsen bruger en stor del af sin tid på frivilligt arbejde og taler gerne for, at andre bør gøre det samme. Samtidig er Morten Nielsen også parat med et smil og en sjov bemærkning.

Morten Nielsen formåede også at få smilet frem hos de mange fremmødte, da han holdt en kort tale i forbindelse med udnævnelsen til Knaberkonge.

- Det er helt vildt at blive konge, men det måtte jo komme, spøgte Morten Nielsen fra scenen.

Han fortsatte med at forklare lidt om, hvad han bruger livet til.

- Jeg er glad for at være frivillig, og jeg kan kun opfordre alle til at blive det. Det giver så meget, at være frivillig, fastslog den nye Knaberregent.

Aktivt knaberpar

Inden regentens tale havde konferencier Per Bisgaard fortalt om Morten Nielsen.

- Han er tilflytter til Aalestrup, men dog kun fra Farsø-egnen. Han har været bedriftsleder. En sygdom betød, at han måtte skifte job og flyttede. Han blev biografpasser i Aalestrup og bruger meget tid som spejderleder, sagde Per Bisgaard.

I dag arbejder Morten Nielsen som lagermedarbejder hos Time Export i Farsø.

Den nye knaberkonge er ikke af de mindste, det måtte den afgående knaberdronning Rosa Nørskov sande, da hun skulle sætte hatten på den nye konges hoved. Hun kunne knapt nok nå, men Morten Nielsen var hurtig til at gå ned i knæ, så det hele lykkedes.

Rosa Nørskov var ellers glad for at være Knaberdronning, og der gik rygter om, at hun gerne ville tage et år mere.

Hun fortalte også med glæde om de mange aktiviteter hun sammen med knaberknægt Morten Ingolf Olesen havde været del af.

- Vi har været til sølvbryllup, stået i pølsevogn, til Skt. Hans, på Åglimt, til julemesse og meget mere, remsede hun op.

Det hele resulterede i en check til Knaberfesten - eller det skulle det have gjort. Fordi beløbet var ikke regnet sammen endnu, men Rosa Nørskov lovede, at det var et stort beløb.

Rosa Nørskov og Morten Ingolf Olesen abdicerede, mens Morten Nielsen trådte til som knaberkonge. Han fik også en knaberpige til at hjælpe sig. Det var Julie Laustsen, Aalestrup.

Julie Laustsen går i 1.g på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Hun er også frivillig i fritiden. Hun er spejder og går meget op i at ride i Aalestrup Rideklub.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste