onsdag 10. august 2016

Aalestrup-håndværkere forbigåes ved licitationer

Nu rejses problemet politisk i byrådets økonomiudvalg

Af Thorkil Christensen

AALESTRUP: En stribe håndværkere i Aalestrup er skuffede og vrede over, at de ikke får lejlighed til at deltage i licitationer på lokale byggeopgaver, hvor Vesthimmerlands Kommune er bygherre. Seneste eksempel er udvidelse og ombygning af Børnehaven Højgården i Vestergade i Aalestrup, hvor der holdes indbudt licitation, men uden lokale håndværkere har fået lejlighed til at afgive tilbud på de enkelte entrepriser. I stedet må håndværkerne se på, at kolleger fra Løgstør, Farsø og Aars - og som reglerne foreskriver - en enkelt håndværker udenfor kommunen afgiver tilbud og tildeles arbejdet.

Håndværkerne anfører samtidig, at den omvendte politik på området - at Aalestrup-firmaerne får lejlighed til at deltage i indbudte licitationer på kommunale opgaver i Farsø, Aars og Løgstør ikke finder sted. De er overladt til sig selv og er nu så vrede, at de har bedt om at få problemet rejst politisk.

Håndværkerne har rettet henvendelse til byrådsmedlem Per Bisgaard (V), som finder kritikken berettiget og vil tage den med til drøftelse i byrådets økonomiudvalg.

- Jeg har stor forståelse for den kritik, som flere håndværkere i Aalestrup har rejst mod den proces, som Vesthimmerlands Kommune har benyttet i forbindelse med tilbygningen til børnehaven Højtoften, siger Per Bisgaard. Byggeriet er udbudt i ”indbudt licitation”, hvilket betyder at minimum tre af de indbudte firmaer skal være lokale og minimum et firma skal være hjemmehørende udenfor kommunen.

Lokale håndværksfirmaer i Aalestrup kunne have en berettiget forventning om, at blive inviteret til at give tilbud på det lokale byggeri, men ved forespørgsler til Vesthimmerlands Kommune har det vist sig, at kun to firmaer er inviteret. Det er ganske enkelt ikke en ordentlig måde at behandle Aalestrup-håndværkerne på, når de i øvrigt heller ikke har modtaget invitationer til at deltage i indbudte licitationer ved byggerier i andre af kommunens byer, siger Per Bisgaard.

Per Bisgaard vil også tale håndværkernes sag  i økonomiudvalget på vegne af den lokale erhvervsklub. Han vil udbede sig  en forklaring på, hvorfor der er en skævdeling, når der skal inviteres til indbudte licitationer.

- Vi havde et fantastisk godt møde på Hotel Hvide Kro med teknisk forvaltning sidste år, hvor ledelsen i forvaltningen gav de  fremmødte håndværkere en grundig indsigt i, hvorledes man fordeler lokale byggeopgaver, men vi må konstatere, at der i den aktuelle sag er meget langt fra teori til virkelighed, slutter Per Bisgaard.

Byggeriet i Aalestrup skal igangsættes i efteråret, så det er på høje tid at ændre på processen, hvis tilbygningen skal stå færdig til den fastsatte dato.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste