onsdag 31. august 2016

Tredobbelt rejsegilde i Simested og Aalestrup

Aalestrup-Nørager Energi investerer 75 mio. kr. i varmeforsyning

AALESTRUP: - Jeg vil fortælle lidt om - ikke hvordan en fjer bliver til fem høns - men hvordan en henvendelse fra en engageret beboerforening, kan ende med at blive til ikke ét, men til tre-fire store projekter, til en samlet investering på omkring 75 millioner kroner. 

Sådan indledte formanden for Aalestrup-Nørager Energi, Søren Hestbæk, sin tale ved rejsegildet over varmeværkets nye pumpebygning i Simested og teknikbygninger på Toftegaardsvej og Elmegaardsvej i Aalestrup, i forbindelse med det nye solvarmeanlæg, der er under etablering.

Det var nemlig en telefonopringning fra beboerforeningen i Simested for fire år siden, for at sondere muligheden for at få fjernvarme til Simested, der blev startskuddet til den senere fusion med Nørager Varmeværk og etableringen af solvarmeanlægget i Aalestrup.

For da det først havde vist sig, at der var økonomi i at etablere fjernvarmeforsyning fra varmeværket i Aalestrup til Simested, varede det ikke længe, før man fik en henvendelse fra bestyrelsen for Nørager Varmeværk, om at undersøge muligheden for at fortsætte ledningen til Nørager, og forsyne borgerne i Nørager med billig varme fra kedlerne i Aalestrup.

Resultatet af denne henvendelse førte til, at Aalestrup Varme og Nørager Varmeværk sidste år fusionerede til Aalestrup-Nørager Energi. 

For at kunne pumpe varmen fra Aalestrup til Nørager, skulle der installeres nye pumpe- og veksleranlæg i både Aalestrup og Nørager, og etableres en godt ni kilometer lang rørledning mellem de to værker, med en afgrening til Simested.

- Og det var i forbindelse med projekteringen af sammenkoblingen af de to værker, at vores rådgivende ingeniør opfordrede os til at undersøge muligheden for at etablere et solvarmeanlæg, der kunne producere størstedelen af varmeforbruget i sommermånederne, sagde Søren Hestbæk.

Selvom værkets bestyrelse egentlig på daværende tidspunkt vurderede at have gang i projekter nok: fjernvarme til Simested, fusionen og transmissionsledningen til Nørager samt hele gaderenoveringsprojektet i Aalestrup, valgte man at få rådgiverne til at lave de fornødne beregninger, der kunne danne grundlag for en hurtig beslutning.

En væsentlig grund til, at det hastede med at få taget en beslutning var muligheden for at indregne energibesparelser fra anlægget, hvis det blev etableret i 2016. Som det ser ud i øjeblikket falder denne mulighed bort fra 2017. Og samlet betyder det et beløb på omkring fem-seks millioner kroner.

Sammen med solvarmeanlægget på Toftegaardsvej bygges en 5.000 kubikmeter akkumuleringstank ved Elmegaardsvej, der skal kunne lagre døgnvariationerne i produktionen fra solvarmeanlægget, ligesom tanken også vil optimere driften på biomassekedlerne i Aalestrup.

- Så dermed er der fire store projekter i gang mere eller mindre sideløbende. Og det er vel helt på sin plads at sige, at det hele blev sat i gang af telefonopringningen her fra Simested, påpegede formanden.

De igangværende projekter følger både tidsplaner og budgetter.

Fjernvarmeledningerne i gaderne i Simested er næsten færdige, og det forventes, at der er varme i rørene i midten af november.

I Aalestrup er teknikbygningerne på både Elmegaardsvej og Toftegaardsvej rejst, og beklædningen er  i fuld gang. På Toftegaardsvej er entreprenørerne i færd med at udlægge og svejse rørene, som skal forbinde de knap 2.000 solpaneler. Selve panelmontagen starter op i løbet af efteråret. På Elmegaardsvej er fundamentet til akkumuleringstanken støbt, og inden for kort tid begynder smedene  at svejse den 38 meter høje tank.

Solvarmeanlægget og akkumuleringstanken skal være færdige til nytår.

Omkring 70-80 håndværkere, og kommende forbrugere fra Simested, havde fundet vej til rejsegildet, der blev holdt i bygningen i Simested. Knaberkongen fra Aalestrup havde stillet pølsevognen op, og sammen med Anna Marie Findinge fra varmeværkets kontor sørgede han for, at de fremmødte kunne lune sig med varme pølser i det regnfulde og kølige danske sommervejr.

Søren Hestbæk sluttede med at rette en tak til alle de involverede håndværkere og medarbejdere. Ligeledes ønskede han forbrugerne i Aalestrup, Nørager og Simested til lykke med projekterne.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste