onsdag 28. september 2016

Kæmpe skulderklap til kronisk syge motionister

Af: Lars Lindberg

To seje KOL-patienter modtog årets frivilligpris

Frivilligrådets pris gik i år til Peter Nielsen og Steen Kristoffersen (t.h.), der har startet et motionshold for kronisk syge. Prisen blev overrakt af Morten Mejdahl (t.v.), der er formand for kommunens socialudvalg.

AALESTRUP: Lørdag eftermiddag var Aalestrup Idrætscenter trukket i søndagstøjet, da det dannede ramme om Vesthimmerlands Kommunes Frivilligmarked.

Her var knap 50 af kommunens foreninger, laug, klubber og organisationer, som drives af frivillige kræfter, samlet for at vise flaget overfor de mange gæster.

I dagens løb var der taler ved blandt andre Morten Mejdahl og Kurt Friis Jørgensen, der er formænd for henholdsvis socialudvalget og kultur- og fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Dagen bød også på modeopvisning med genbrugstøj fra Blå Kors, opvisning i seniordans og fysiske aktiviteter for Frivilligmarkedets yngste gæster.

Dagens højdepunkt indtraf, da årets frivilligpris skulle uddeles. Der var mange gode kandidater i spil, men da Morten Mejdahl afslørede den endelige vinder, syntes valget at være det helt rigtige. Prisen gik nemlig til de to fightere og ildsjæle Steen Kristoffersen og Peter Nielsen.

De to fik stort set samtidig konstateret den kroniske lyngesygdom KOL, og de deltog derfor i det samme sundhedsfremmende kursus i Farsø, hvor de på deres egne kroppe oplevede, at regelmæssig motion og hyggeligt social samvær hjalp gevaldigt på både legeme og sjæl.

- Vi fik det væsentligt bedre, mens vi deltog i kurset, og derfor opstod der også et tomrum, da vi stoppede. Vi kom hjem til ingenting, og det fik os til at lege med tanken om at starte et motionshold for kronisk syge, siger Steen Kristoffersen.

Da først idéen var sået, spirede den hurtigt, og inden længe slog den rod.

- Vi tog kontakt til Aalestrup Motionscenter, og de var med på idéen, så vi startede stille og roligt op med et hold på tre-fire stykker, men det voksede hurtigt, da vi begyndte at reklamere lidt for os selv, og nu er vi faktisk oppe på 19 kronisk syge på holdet, fortæller Steen Kristoffersen.

Motionsholdet for de kronisk syge, der har lidelser som hjerte-kar-problemer, diabetes, KOL, muskelsvind og rygproblemer, mødes tre gange om ugen, og de træner for sig selv, da det er det, de har det bedst med, fortæller Steen Kristoffersen.

- Af de 19 på holdet havde ingen trænet i et motionscenter, før de begyndte på vores hold, så det var for grænseoverskridende at skulle træne med "raske" mennesker, som jo kører i et helt andet tempo end os. Derudover betyder det sociale utroligt meget på vores hold, så vi er rigtig glade for, at vi har centret for os selv, når vi træner, siger han.

Med Frivilligrådets pris fulgte en økonomisk håndsrækning på 5.000 kroner, og selv om pengene falder på et tørt sted, er det ikke checken, der betyder mest for prismodtagerne.

- Vi skal såmænd nok finde noget fornuftigt at bruge pengene på, men vi er først og fremmest rørte over det skulderklap og den anerkendelse, vi har fået. Det betyder meget mere for os - især taget i betragtning hvor stort et arbejde de andre nominerede har lagt i deres foreninger. Der var virkelig mange, som fuldt fortjent kunne have fået prisen, så det kom bag på os, at den gik til os, og vi er virkelig stolte, siger Steen Kristoffersen.

Om pengene skal gå til nyt udstyr til motionscentret eller på et af de sociale arrangementer, som også betyder meget for de kronisk syge motionister, har Steen Kristoffersen og Peter Nielsen endnu ikke besluttet.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste