onsdag 02. november 2016

Planer i Aalestrup om et nyt sundhedscenter

Af: Thorkil Christensen

Borgerne kan blive aktionærer i nyt bygge- og udlejningselskab

AALESTRUP: En arbejdsgruppe under AIF Erhvervsklub undersøger i øjeblikket mulighederne for at få opført et nyt sundhedscenter ved Testrupvej i Aalestrup.

Tanken er, at opføre et hus på 1700 kvadratmeter, som skal lejes ud til læger, tandlæger, apotek, fysioterapeuter og andre interesserede indenfor sundhedssektoren. To projektvirksomheder har fået til opgave at lave en skitse til et sundhedscenter ud fra de ønsker som kommende lejere måtte have. Udlejningsejendommen skal opføres og drives af et aktieselskab - og det er tanken at alle borgere i Aalestrup og omegn kan tegne en aktie, og på den måde få medejerskab.

- Vi forestiller os ikke, at denne aktie i første omgang giver et afkast. Borgerne skal betragte beløbet som en investering for at  Aalestrup også fremover kan have disse sundhedsfunktioner. Det vil styrke byen og holde priserne oppe på husene, idet et sundhedscenter vil medvirke til at nye borgere også fremover vil finde Aalestrup attraktiv til bosætning, sagde medlem af AIF Erhvervsklubs bestyrelse,  Per Bisgaard, da han fremlagde ideen for et forum på 60 medlemmer forleden.

Der var positiv stemning for at arbejde videre med planerne, og Per Bisgaard opfordrede de fremmødte til at være "ambassadører" i forbindelse med aktietegningen.

Der har været holdt et møde med nogle af de potentielle lejere. Flere  af dem har vist interesse for et nyt fælles sundhedshus, men de har pointeret at det er vigtigt, at huslejen holdes på et fornuftigt niveau.

Fordelen ved et fælles sundhedshus er, at der i et vist omfang kan indrettes fællesfaciliteter. Det kan f. eks. være toiletfaciliteter og venteværelse. Et fælles sundhedshus kan også medvirke til faglig sparring, og for patienterne kan et nyt byggeri ved Testrupvej give nem adgang fordi det kan holdes i et plan, og fordi der er mulighed for at skabe gode parkeringsforhold.

Det nuværende lægehus i Aalestrup er indrettet i en bygning fra 1960erne som ikke længere er tidssvarende. Lægerne vil i princippet  gerne blive boende på den nuværende adresse i deres eget hus, men har indset, at når de skal erstattes, skal der være bedre forhold - og gerne i et lejemål.

Arbejdsgruppen under AIF Erhvervsklub har udset sig et areal på den tidligere Colas-grund ved Testrupvej til sundhedshuset. Grunden, der er på ca. 20.000 kvadratmeter, er købt af Rema Retail som i foråret 2017 vil være klar til åbning af en helt ny 1200 kvm. dagligvarebutik i området. Der bliver ikke brug for hele arealet til butikken, og en del er allerede solgt fra til kommunens cykel/trial bane, men herudover er der plads til f. eks. et sundhedshus. Det er dog uvist om planerne kan gennemføres på grunden - det afhænger helt af, hvilken pris der skal betales for arealet. Det har der endnu ikke været forhandlinger om.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste