onsdag 09. november 2016

Testrup blev årets landsby

Af Hanne Monrad

TESTRUP: Selvom man ikke er så stor, kan man godt gøre opmærksom på selv og det gjorde man i Testrup, da Årets Landsby stod for at skulle findes.

På  Landbyudvalgets årsmøde i Ranum, torsdag aften, skulle det lokalområde i Vesthimmerland, der havde gjort sig fortjent til hæderen som Årets Landsby,  kåres med den flotte titel og det blev i år Testrup.

Testrup er med sine kun 24 boenheder, én af de mindste lokalområder i Vesthimmerland. Derfor er det ekstra flot at prisen denne gang går til den aktive landsby med de mange ildsjæle.

Det var formanden for Testrup Beboerforening, Mie Nielsen,  der på foreningens vegne havde indsendt indstillingen med blandt andet disse begrundelser:

- Jeg kan ikke indstille én forening eller enkeltperson i byen da byens og oplandets beboere alle er mere eller mindre frivillige på hver sin måde. Vi tæller som by 24 husstande indenfor byskiltet men vi har et stort opland, samt mange af dem som er flyttet fra byen, har stadig en forkærlighed til byen og dens arrangementer. Vi har desuden folk som ikke har anden relation til Testrup end arbejdskollegaer eller venner som deltager aktivt i det at være frivillig eller deltage i arrangementer.

I Testrup findes der menighedsrådet, Testrup Gl. Skole som er selvejende og Testrup Beboerforening, desuden er der lidt endnu vandværket som er under fusion med Aalestrup Vand.

De ovennævnte samarbejder på tværs af hinanden, drevet af frivillige folk som ved, hvad det vil sige at opretholde et aktivt og godt socialt sammenhold i et lille men solid forankret fællesskab for at bevare og udvikle det lille samfund.

Mie Nielsen påpeger også i sin indstilling, det gode samarbejde der er mellem foreningerne og den positive aktivitet alle udviser.

For eksempel Testrup Kirke og menighedsrådet har mange aktiviteter i den lille kirke, koncerter, foredrag, åben kirke, filmfremvisning, fællesspisning og er meget aktiv omkring pilgrimsruten som Testrup er blevet meget kendt på.

Alle borgere i Testrup har været meget aktive med hensyn til den gamle skole, som er blevet renoveret med frivillige kræfter hvor det har været muligt, lige fra at søge diverse fonde til at ligge sidste flise, så man også har fået Testrups første stykke reelle fortov. 

I den gamle skole er der også arbejdet på at få status som herberg så pilgrimme kan overnatte til billige penge.

I Testrup er der de sidste på år blevet arbejdet ihærdigt på at få etableret en ny legeplads på sportspladsen efter endt nedgravning af rørsystemer til regnvand osv.  Der er også i år blevet etableret en bålhytte som er købt som elementer og bygget op af frivillige i byen. den er blevet flittig brugt af pilgrimme, byens beboere, cykelferie turister og dagplejere.

Skolen er blevet pilgrimsherberg, det blev en succes det første år med ca. 100 overnatninger i herberg og shelters.

- Vi har renoveret det gamle frysehus ved hjælp af frivillige kræfter, beboerforeningens generalforsamling syntes det var en god ide at bevare den, det er et stykke landsby fortælling, kultur arv som er værd at gemme. Vi har et spændende projekt på tegnebrættet i det nye år i samarbejde med Skivum, som vi håber på bliver aktuelt, men nærmere kan ikke røbes endnu, siger Mie Nielsen.

Testrup har også et godt samaarbejde med nabolandsbyerne, Simested og Østerbølle, som skal udbygges mere omkring nogle aktiviteter.

Desuden skal vores samarbejde med menighedsråd også lidt mere i spil da vi sammen står stærkere overfor de samme udfordringer med bl.a. at få den yngre generation både med og uden børn til at arrangere sig i disse internet tider.

Elly og Hans Riis modtog prisen

Det var næstformand i  Landbyudvalget, Niels Heebøll der røbede sløret for den vindende landsby og overrakte det synlige bevis på hæderen til Elly og Hans Riis, som gennem rigtig mange år har været meget aktive i Testrup og har en stor andel i Testrups udvikling i de senere år.

Prisen består udover æren af et diplom samt en stenskulptur.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste