onsdag 08. februar 2017

Duften af mad skal tilbage på plejecentre

Af: Hanne Monrad

Søndervang i Gedsted har været forsøgsprojekt

Køkkenleder Hanne Dalum og centerleder Bodil Kjær Nielsen ser frem til at indvie det nye køkken på Aaglimt

GEDSTED/AALESTRUP: Igennem fire år har beboerne på kommunens plejecentre manglet den dejlige duft af varm mad.

Det bliver der nu lavet om på. Plejecenter Søndervang i Gedsted har siden oktober 2015 haft et forsøgsprojekt med at lave den varme mad til beboerne. Det var Ældrerådet i Vesthimmerlands Kommune, der har presset på og efter forsøgsperioden i Gedsted, som er gået over al forventning, vil der nu igen blive lavet varm mad på Højgården i Farsø, Bøgely i Løgstør og Plejecenter Aaglimt i Aalestrup. Tidligere blev den varme mad leveret  fra ”Det Danske Madhus”

Grunden til at man valgte Søndervang i Gedsted, som prøvekøkken, var fordi der her stadig, var et fuldt udstyret køkken, så man hurtig var klar til at komme i gang. Dog står man nu for at få udskiftet ovn og komfur, men det er almindelige slitage der er årsag til det.

Hele formiddagen er de to piger i køkkenet, Birthe Larsen og Inge Merete Jacobsen i gang med at lave varm mad til beboerne, som der i Gedsted er 27 af.

Flere af beboerne bliver draget ind i madlavningen, som de har lyst til.

- Nogle vil gerne skrælle kartofler og ordne grøntsager, andre vil gerne bage, siger Birthe Larsen og det er dejligt med en hjælpende hånd.

På Søndervang i Gedsted for beboerne varm mad til middag og smørrebrød til aften, nogle gange med en lun ret. Køkkenpersonalet er der dog kun om formiddagen, så det er det øvrige personale, der klarer de sidste forberedelser til aftensmaden.

Såvel morgenmad, som middagsmad og aftensmad bliver anbragt på en buffet i cafeen ved spisesalen på plejecenteret, så man selv kan vælge hvd man geren vil have på tallerknen.

- Beboerne er meget draget ind i madlavningen og ofte er der ønsker til menuplanen som vi gerne efterkommer, fortæller Birthe Larsen. 

 -Selvfølgelig er beboerne glade for at de igen kan nyde at få duften af maden i næseborene, siger centerleder Anette Jacobsen og vi er også meget fleksible med at ændre på madplanerne. F.eks. hvis vi får en spandfuld æbler fra en af byens borgere, som ofte deler ud til os, hvis de har overskud af frugt og grønt. Det er også med til at holde budgettet nede.

Køkkenet bliver renoveret

På Plejecenter Aaglimt har man endnu ikke startet med at lave den varme mad selv. Tidligere havde man køkken i underetagen, men nu skal det flyttes op i plan med Oasen, som er fællesspisesal og som bliver brugt enkelt gange, men ellers bliver maden indtaget i de forskellige afdelinger, men ikke længere væk, end man stadig kan dufte, når tilberedningen er i gang. Køkkenet er lige nu i gang med at blive totalt renoveret med maling og blandt andet skal der også et nyt stort komfur ind.

På Aaglimt har man valgt at servere den varme mad om aftenen, den bliver dog tilberedt om formiddagen af køkkenpersonalet, men bliver så anrettet af det øvrige personale til spisetid.

- Vi har valgt at beboerne skal have deres varme mad om aftenen, siger centerleder Bodil Kjær Nielsen, da vi føler, at de så bliver mere mæt til natten. I det daglige får beboerne aftenkaffe med brød, men der i weekenderne bliver kræset lidt ekstra og også med en lækker dessert.

- Også på Aaglimt vil beboerne blive inddraget i madlavningen, hvis de har lyst, siger Bodil Kjær Nielsen, vi har ikke ansat mere personale i køkkenet, men blot opnormeret de to der er ansat. Bodil Kjær Nielsen glæder sig til at få gang i det nye køkken, det bliver spændende, men hun pointerer at maden der blev leveret fra ”Det Danske Madhus” har været god og at man kun har været godt tilfreds. 

På Plejecenter Aaglimt er der for øjeblikket 53 beboere.

Jubilæum

Tirsdag, 28. februar får beboerne igen varm hjemmelavet mad fra køkkenet på Aaglimt, så skal det nye køkken stå fikst og færdigt og dagen bliver markeret med indvielse af køkkenet, fællesspisning med hjemmelavet mad og der bliver også underholdning, lover Bodil Kjær Nielsen.

Men allerede dagen efter, 1. marts, er der også noget at fejre. Plejecenter Aaglimt har 35 års jubilæum og det skal naturligvis også fejres. Alle huset beboere og personale samles i den fælles spisestue, hvor der bliver serveret kaffe og kringle til alle.

Samme dag vil de frivillige, dem der gerne giver en hjælpende hånd til mange forskellige opgaver på plejecentret, blive budt på middag på Hotel Simested Kro.  Det sker en gang om året,  som tak for deres store hjælpsomhed.


onsdag 13. december 2017

Bubber bød op til dans i Aalestrup

Bubber holdt "Gang i Danmark"

onsdag 13. december 2017

Frisør i Aalestrup stopper efter 61 år

Grethe Jensen lægger saksen på hylden ved årsskiftet

onsdag 13. december 2017

Aalestrup Skole skal renoveres

Der er afsat 500.000 kroner til formålet

onsdag 06. december 2017

Frivillige i Vesthimmerland blev hædret

Torsdag aften var der prisfest i ALFA

onsdag 06. december 2017

Udviklingshæmmede hjælper socialt udsatte børn

Byen i Byen griber samskabelsen med Carpe Diem

onsdag 06. december 2017

Julekoncert med gløgg og æbleskiver

På søndag sker der igen noget spændende i Aalestrup

onsdag 29. november 2017

Debuterende bjergbestiger fra Aalestrup nåede toppen i Himalaya

Dennis Høgh Andersen nåede toppen af Island Peak i første forsøg

onsdag 29. november 2017

Konstitueringen næsten på plads

DFs Brian Christensen bliver formand for Jobcenter og integration

onsdag 22. november 2017

Julemessen i Aalestrup er blevet endnu større

Messen havde i år 42 udstillere

onsdag 22. november 2017

Indvielse i børnehøjde

Fredag blev Børnehuset i Aalestrup indviet

Arkiv

ingen nyheder i denne liste