onsdag 08. marts 2017

Festlig indvielse af ny forretning i Aalestrup

Punkt-ejere klippede rødt bånd til Allan Larsens nye butik

Af Thorkil Christensen

AALESTRUP: Flagene var hejst, løberen var rullet ud og det røde bånd blev klippet da Allan Larsen forleden officielt åbnede sin nye forretning i ejendommen  Borgergade 17 i Aalestrup, Punkt - Gulve, Tæpper og Gardiner.

Allan Larsen viderefører tæppe- og gardinafdelingen fra Bolighuset Punkt i Aalestrup, som Axel Pedersen og Aage Kibsgaard Christensen har drevet i 48 år. De fortsætter nu med møbler og får efter tæppe- og gardinafdelingens flytning mere plads til at udvide sortimentet.

Allan Larsen har været ansat som gardin- og tæppemontør i Bolighuset Punkt i 10 år og syntes, at der skulle en standsmæssig og symbolsk indvielse til i forbindelse med åbningen. Derfor havde han fundet to store tæppesakse frem og bad Axel Pedersen og Aage Kibsgaard Christensen om i fællesskab at klippe det røde bånd til døren i ejendommen Borgergade 17, som nu rummer et bredt udvalg af tæpper, gardiner og trægulve.

- Det er en stor ære at få lov at drive en del af Axel Pedersen og Aage Kibsgaard Christensens livsværk videre, sagde Allan Larsen og overlod de to tæppesakse til dem, så båndet kunne klippes.

Det gik ikke ubemærket hen, at det er mange år siden de to Punkt-ejere har haft en tæppesaks i hånden, men de klarede opgaven - båndet blev klippet og Axel Pedersen ønskede på begges vegne Allan Larsen held og lykke med den nye tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende.

Allan Larsen har fået til huse i en del af Vesthimmerlands Avis' ejendom i Borgergade 17. Her er der indrettet 200 kvadratmeter til showroom og lager. Desuden har Allan Larsen overtaget tæppe- og gardinbussen fra Bolighuset Punkt og han kører ud med prøver som kunderne kan se i eget hjem. Tre gange om ugen er der åbent i showroomet, og der er desuden mulighed for at komme ind efter aftale, for at se et endnu bredere udvalg.

I anledning af åbningen har der været åbent hus i tre dage. Mange har allerede benyttet sig af muligheden for at gøre en fordelagtig handel.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste