onsdag 22. marts 2017

Nordea i Aalestrup bliver lukket ned

Af: Hanne Monrad

22. maj samler Nordea sine filialer i Aalestrup og Aars i helt nye lokaler

Den store bygning der rummer en lang bankhistorie bliver tom, når Nordea bliver flyttet til Aars.

AALESTRUP: Den store statelige  bygning midt i byen kommer til at stå tom efter rigtig mange år som lokal bank med forskellige navne. For et par år siden valgte banken at lukke for kontanter og det gav mange kunder en del problemer.

Samtidig skiftede afdelingen leder. Den daværende leder Poul Pedersen skiftede til Jutlander Bank i Aalestrup og Steffen Ludvigsen blev filialdirektør i Aars og Aalestrup. Og nu har Nordeas ledelse så besluttet at Aalestrup afdelingen skal lægges sammen med afdelingen i Aars.

Nordjydernes måde at bruge banken på har ændret sig markant de seneste år, siger filialleder Steffen Ludvigsen. Vi klarer stadig flere bankforretninger via netbank og mobilbank, mens et besøg i den fysiske filial for mange efterhånden er reduceret til de situationer, hvor der er behov for egentlig rådgivning. Nu tager Nordea konsekvensen af de ændrede bankvaner og sammenlægger de to filialer i Aalestrup og Aars – med Aars som den fortsættende afdeling:

- Vi ønsker fortsat at være fysisk til stede i området, og derfor samler vi nu kræfterne for at sikre et solidt fagligt miljø, så vi også fremover kan give vores kunder den bedst mulige rådgivning, fortæller filialdirektør Steffen Ludvigsen, som i forvejen er chef for begge filialer.

Rådgiverne rykker med

De tre nuværende medarbejdere i Aalestrup flytter alle med, så kunderne vil have samme rådgiver som nu. Den nye samlede filial vil fremover huse ni medarbejdere.

I forbindelse med sammenlægningen rykker Nordea samtidig ind i helt nye lokaler på toppen af Himmerlandsgade i Aars, hvor banken bliver nabo til Danbolig.

Sammenlægningen er dog ikke et farvel til Aalestrup, forsikrer Steffen Ludvigsen:

- Vi fortsætter med at holde kundearrangementer med de andre foreninger og butikker i byen, ligesom vi stadig håber at kunne støtte det lokale foreningsliv via Nordea-fonden.

Digitalt åbent hus

Frem til flytningen i maj vil Nordea afholde tre åbent hus-arrangementer, hvor kunderne kan få hjælp til at blive dus med alle mulighederne i blandt andet netbank og mobilbank. Her vil der også være mulighed for at høre om bankens onlinemøder, hvor eksempelvis travle børnefamilier kan mødes digitalt med deres rådgiver hjemmefra i stedet for at skulle ned i banken. De tre åbent hus-arrangementer vil finde sted i marts, april og maj.

Den nuværende automat i Aalestrup vil blive nedlagt. Til gengæld vil automaten i Aars blive opgraderet, så det fremover bliver muligt både at hæve og indsætte kontanter døgnet rundt.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste