onsdag 29. marts 2017

Der er behov for flere byggegrunde i Aalestrup

Formand: - Der er knald på i Aalestrup i øjeblikket...

Af Thorkil Christensen

AALESTRUP: På det seneste har der været tryk på salget af kommunale byggegrunde i Aalestrup, og nu er der ved at være udsolgt i de centrale og mest attraktive udstykninger i byen.

Ved generalforsamlingen i Aalestrup Handel & Erhverv blev der fra flere sider opfordret til, at Vesthimmerlands Kommune byggemodner mere jord i Aalestrup til boligbyggeri, så man holder den positive udvikling igang.

For få måneder siden blev der talt om babyboom i Aalestrup, hvilket var meget glædeligt af hensyn til befolkningstallet. På generalforsamlingen kunne byrådsmedlem Klavs Bojsen (K) oplyse, at der på det seneste også er registreret mange nye borgere over 35 år i Aalestrup - tilflyttere som har valgt byen på grund af gode faciliteter, pæne boligområder og attraktive priser på boliger og byggegrunde. Det fik straks formanden for foreningen, Karl William Carlsen, til at bemærke at danskerne bliver ældre og ældre før de får børn, og han konkluderede her ud fra, at det eksisterende babyboom i Aalestrup kan fortsætte.

Tom Berntsen opfordrede til, at der bliver gjort en indsats for at etablere nye byggegrunde, så Aalestrup ikke pludselig "løber tør" for bosætningsmuligheder. Thorkil Christensen sagde, at det kan være en opgave for Aalestrup Handel & Erhverv at sende en officiel skrivelse til Vesthimmerlands Kommune for at gøre opmærksom på bosætningsudviklingen i Aalestrup - med en opfordring til at kommunen om snarest at tage skridt i retning af, at sikre mere jord til byggegrunde og at der i tide indledes  byggemodning.

Det har tidligere været fremme, at der også er behov for flere grunde til erhvervsbyggeri i Aalestrup. Industrikvarteret er ved at være fuldt udbygget og de store  fabriks- og administrationsbygninger der tidligere rummede Horn Belysning og Derby er ved at være udlejet til andre virksomheder.

Foreningens formand Karl William Carlsen slog fast, at "der virkelig er knald på i Aalestrup" i øjeblikket. Byen har mange ildsjæle og det er positivt, at der snart er for lidt jord med byggemodnede grunde. Derfor skal vi naturligvis presse på for at klare efterspørgselen. Flere tilflyttere kan også hjælpe butikkerne i Aalestrup, sagde Karl William Carlsen.


onsdag 25. april 2018

Mange udfordringer i Rosenparken

I sidste uge blev der holdt generalforsamling

onsdag 25. april 2018

Fest med Sussi og Leo i Aalestrup

Kultduoen var blevet til en trio

onsdag 25. april 2018

Street Art i Aalestrup by

Elever fra Aalestrup Realskole har pyntet byen

onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

Arkiv

ingen nyheder i denne liste