onsdag 05. april 2017

Aalestrup er blevet gjort klar til foråret

Af: Hanne Monrad

22 mennesker gav byen en kærlig ansigtsløftning

Så en man klar til at rykke ud med hele udstyret.

AALESTRUP: Datoen sagde 1. april og vejret viste sig fra den pæneste side med rigtig forårsvejr, da et hold frivillige mødte op på Torvet i Aalestrup, lørdag formiddag kl. 9.

Der mødte 22 personer der gerne ville hjælpe med at gøre byen forårsklar. Selvfølgelig var de aktive ”Grønne Seniorer” på pletten mødt op, ligesom medlemmer fra Lions Club, tre friske brandmænd og enkelte andre der ville bruge en lørdag formiddag i en god sags tjeneste.

Det er Aalestrup Handel & Erhverv der har overtaget aktiviteten efter Borgerforeningen, der er ophørt. Men formanden for den nu nedlagte forening, Pia Knudsen, er fortsat med at være koordinator for dagen og det var da også hende, sammen med formanden for Aalestrup handel & Erhverv, Kar W. Carlsen, der bød velkommen til de fremmødte.

Da morgenkaffen var nydt I Galleri Aalestrup blev alle orienteret om, hvilke ruter der skulle besøges og samles affald. Og man blev udstyret med sække, handsker og gribetænger m.v. s og så var alle klar til at gå til angreb på affaldet rundt i gaderne.

I dagene forinden havde Aalestrup Naturefterskoles elever samlet affald, blandt andet på omfartsvejen og dele af Himmerlandsstien, ligesom arrangørerne havde fået melding, om andre skoler, der gerne ville give en hånd med, efterfølgende på skoledagene.

De frivillige brandmænd var mødt op med den store vandvogn og deres hjælp består i, at de kører gennem byen og spuler veje, fortove, pladser og torve. Og det bliver gjort på en yderst effektiv måde, så hele byen dufter frisk og dejlig efter sådan en behandling.

Det er dejligt at så mange møder op år efter år og deltager i rengøringsdagen, sagde Pia Knudsen og det er en hyggelig dag, som bliver afsluttet med at vi alle samles i Galleri Aalestrup og får smørrebrød og en lille en til halsen.

Det er Aalestrup Handel & Erhverv der takker for hjælpen til de mange der møder op og som sørger for noget at spise og drikke til de aktive, såvel før som efter de travle timer med rengøring i byen.

Alle synes det er vigtigt at man står sammen om at holde byen ren. Men det er i høj grad de ældre, der er flittigst til at møde op, man savner nogle af de unge borgere, der også gerne vil medvirke til, at byen skal se pæn og ryddelig ud.  Formanden for Aalestrup Handel & Erhverv opfordrede da også at alle, såvel firmaer og butikker som private til at samle affald op på  deres eget område.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste