onsdag 05. juli 2017

Udsalgsstart, grillmad, musik og kræmmermarked

Af: Hanne Monrad

Et ekstra telt måtte stilles op på grund af vejret

AALESTRUP: Vejret var lidt af en udfordring for arrangørerne for de mange aktiviteter, der har været i Aalestrup den seneste uge.

Aalestrup Handel & Erhverv havde inviteret til udsalgsstart med grillmad og underholdning på Torvet i Aalestrup torsdag. I dagene op til, var vejret meget regnfuldt, så bestyrelsen besluttede, at der måtte et telt til, så gæsterne kunne sidde i tørvejr, selvom det ikke er så hyggeligt. 

Men som aftenen skred frem blev det lidt bedre vejr, så nogle af spisegæsterne kunne sidde i det fri og nyde den gode grillmad, som Hotel Hvide Kro stod for.

Som det er tradition er det Knaberparret, der er værter denne aften og sørger for salg af den gode billige mad til byens borgere. Vejret var dog nok skyld i, at ikke så mange som tidligere var mødt op, men de omkring 100 personer, der trodsede det lidt kølige og ustadige vejr, fik en hyggelig aften med god mad og musik i teltet. Den græske sanger Mike Santis satte stemningen i vejret med sin sang og musik og underholdt gæsterne under spisningen.

Lørdag skete der igen noget på torvet i Aalestrup og da var det blevet rigtig dejligt sommervejr, så de mange der mødte op til formiddagskaffen kunne hygge sig udenfor.

Aalestrup Handel & Erhverv havde i samarbejde med Galleri Aalestrup inviteret til en hyggelig formiddag med fernisering i Galleri Aalestrup og som altid når galleriet har ny udstilling at vise, bliver der budt på kaffe med forskellige slags brød og kager. Og publikum blev da heller ikke denne lørdag formiddag snydt for en god underholdning. Den lokale Anja Maindal spillede og sang dejlige melodier, så det var en rigtig sommerhyggedag på Torvet i Aalestrup.

Søndag med strid blæst for kræmmerne

Igennem mange år har indehaverne af Biksen i Borgergade, Connie Hvid og Svend Ejlskov indbudt kræmmere til at møde op og få en udendørs stand til at sælge deres varer i forbindelse med udsalgsstart i butikken. Også institutionen ”Byen i Byen” er med i dette arrangement og med hjælp fra støtteklubben ”Byen i Byens Venner” var der fyldt op med telte og boder på græsarealet overfor Biksen. 

Allerede fra tidligt formiddag var der en livlig trafik i Borgergade og snart var der kræmmerboder sat op på et stort område, som sikkert havde været større, hvis vejret havde artet sig lidt bedre. Men handelen gik livlig og mange mødte op for ar få del i de gode varer til små priser. I teltet hos ”Byen i Byen” kunne man tage et lille hvil og hygge sig med kaffe og hjemmebagte kager.


onsdag 16. august 2017

Trist hærværk i Møldrup - strikkekunst brændt af

Strik i Madpakkehuset fik meget kort levetid

onsdag 16. august 2017

Alle spejdere har været på lejr

Spejderne har blandt andet leget Asterix og Obelix og lavet indianermad

onsdag 09. august 2017

Cheerleading på Vesterbølle Efterskole

De nye efterskoleelever kan i år få cheerleading på skoleskemaet

onsdag 09. august 2017

40 år på Fjordvejen

Af Hanne Monrad BYSTRUP: For 40 år siden startede der en ny tømrer – og snedkervirksomhed i...

onsdag 02. august 2017

93-årig åbner børnetøjsbutik i Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Else Andrea Nielsen har gennem ca. 30 år drevet dametøjsbutik i...

onsdag 02. august 2017

Vesterbølle bliver igen levende

Af Hanne Monrad VESTERBØLLE: I den kommende weekend sættes landsbyen Vesterbølle på den anden...

onsdag 26. juli 2017

Unge fra Aalestrup med på Spejdernes Lejr 2017

Skotske spejder-venner med til Aalestrup på søndag

onsdag 19. juli 2017

Halv tons historiske aviser hjemme i Aalestrup igen

Vesthimmerlands Avis har fået samling overdraget fra Det Kgl. Bibliotek

onsdag 19. juli 2017

Byfest med westerntema i Møldrup

Programmet for årets Revlingefest er klar

onsdag 05. juli 2017

Udsalgsstart, grillmad, musik og kræmmermarked

Et ekstra telt måtte stilles op på grund af vejret

Arkiv

ingen nyheder i denne liste