onsdag 16. august 2017

Alle spejdere har været på lejr

Af: Hanne Monrad

Spejderne har blandt andet leget Asterix og Obelix og lavet indianermad

Aalestrupspejderne delte lejrplads med 24 skotske spejdere på landslejeren i Sønderborg.

AALESTRUP: Lejrliv med bål, natløb, soveposer og nye spejdervenner er noget af det allerbedste ved at være spejder, og i løbet af sommeren har alle enheder ved KFUM Spejderne i Aalestrup været på sommerlejr. 

Temaet for bæverlejren var ”Asterix og Obelix mod romerne”. 

Bæverne lavede Asterix-udstyr (hat, sværd, amulet og bælte). Der blev lavet mad over bål præcis som i Asterix' landsby, og alle måtte på jagt efter trylledrikken, som var blevet stjålet. Den blev heldigvis fundet igen. Efter en god nats søvn i soveposer, drak bæverne trylledrik, så de var parate til kamp med sværd og nedskydning af dåser. Romerne måtte drage slukørede hjem.

Ulvene deltog i MUS lejr på Spejdercenteret Thorup Hede, hvor ulve fra hele Danmark var mødt op. Årets tema var ”Indianer”  - og alle aktiviteter drejede sig om livet som indianer. Inden lejren havde ulvene øvet sig i at slå telte op, for når man er ulv, overnatter man i telt. Ulve-indianerne lavede kæpheste og trommer, og de skød med bue og pil og tilberedte indianermad over bål. Lidt småskrammer blev det også til, for to ulve måtte en tur omkring skadestuen, men alle vendte hjem med godt humør.

Spejdernes Lejr i Sønderborg var ramme for spejdergruppens (fra 5. kl) sommerlejr. Mange forberedelser havde gået forud, for der skulle være styr på ikke alene Aalestrup Gruppes telte og mad, men også indkvartering af 24 skotske spejdere. 

I alt otte telte + et stort samlingstelt udgjorde gruppens lejrplads i ”Vitskøl Kloster” i under lejren ”Slottet”.  Otte dage med fart på: Rejsedag, gensyn, kodesprog og elektronik, science, ringridning, koncerter, svømmehal, besøg på Sønderborg Slot. Var der nogle, der snakkede om regnvejr og våde sko? Nej – det var intet problem.

De danske og skotske spejdere var inddelt i tre blandede patruljer, hvor man arbejdede sammen om madlavning, vandhentning, oprydning, affaldssortering osv. Sproget var ingen hindring, og alle gik energisk til opgaverne.

Flere forældre, søskende og ”gamle” spejdere havde taget turen til Sønderborg – og for alle var det en kæmpe oplevelse.  Hjemvendt fra Sønderborg fortsatte lejrlivet i yderligere et par dage, hvor de skotske spejdere boede i Aalestrup. Der blev spist ris a la mande, spillet rugby og bl.a. Verdenskortet i Klejtrup, iskiosken i Hvalpsund, Aalestrup friluftsbad og Djurs Sommerland blev besøgt, inden det blev tid at sige farvel med afslutningslejrbål ved spejderhuset med underholdning og skumfiduser. Det var i øvrigt femte gang, at den skotske spejdergruppe fra Inverness besøgte Aalestrup.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste