onsdag 20. september 2017

”Nøglehullet” fra Getama fik fornem designerpris

Af: Hanne Monrad

Møbelfabrikken er atter begyndt at fremstille klassiker

Vinderen af Årets Comeback er... gyngestolen Nøglehullet tegnet af Hans J. Wegner, produceret af Getama.

GEDSTED: I 1967 tegnede Hans Jørgensen Wegner ”Nøglehullet” til Getama – en gyngestol med et korpus i massiv eg og et behageligt sæde i enten kanvas eller læder. For at give hovedet støtte påsatte han også en nakkepude, hvilket giver den optimale siddekomfort. 

Nu er Møbelfabrikken Getama i Gedsted begyndt, at fremstille den populære stol igen og forleden blev initiativet belønnet, da stolen blev nomineret i forbindelse med prisuddelingen ”Design Awards 2017” på Folketeatret i København, hvor man delte årets fineste designpriser ud.

Det er Bo Bedre, Boligmagasinet, Costume Living og Nordic Living der stod for arrangementet.

Getamas direktør Jesper Temp gik på scenen og modtog prisen for Årets Comeback. Det var Uffe Buchardt som var med i dommerkomiteen, der overrakte prisen.

Dommernes udtalelser og baggrund for, hvorfor det var ”Nøglehullet” og Getama, der skulle have prisen var:

- Vi i dommerkomiteen - fik associationer til både alpehytter, amagerhylder og amerikanske verandaer. Det er et provokerende og anderledes møbel. En dark horse og joker, der spurtede ind på en førsteplads i dommerpanelet. Gyngestolen er en splint i øjet, lidt excentrisk, men også helt uprætentiøs. En normbryder, der er perfekt til at definere et rum, og et møbel, man er nødt til at tage stilling til. Det er en stol, der er ligeglad: Du må elske mig eller lade være, siger den med et humoristisk glimt i øjet. Ikke så typisk Wegner. 

"Så rigtig, så international, vi kan se den stå på hotellet SOHO Farmhouse i New York". Hvis man ikke kender historien, kunne man sagtens tro at det var en funky ny ung designer, der stod bag.

Gyngestolen er imødekommende og venlig, et design, der bygger på velvære og som er indbegrebet af hygge og komfort. For få år siden ville man aldrig have set på det på den måde. Men den rammer tiden lige netop nu med sine nye farver. Det er det vildeste comeback, vi har set i år.

-Dengang Nøglehullet blev lanceret, fandtes den i de seks farver. Dem vil vi gerne tilbyde folk igen, da vi synes, det giver merværdi til stolene, at de kan fås i de originale farver,” fortæller Getamas direktør, Jesper Temp.


onsdag 25. april 2018

Fest med Sussi og Leo i Aalestrup

Kultduoen var blevet til en trio

onsdag 25. april 2018

Street Art i Aalestrup by

Elever fra Aalestrup Realskole har pyntet byen

onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

onsdag 04. april 2018

Arbejdsulykke i Gedsted

GEDSTED: En medarbejder fra et firma i Kolding kom ud for en arbejdsulykke tirsdag...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste