onsdag 20. september 2017

Aalestrup Naturefterskole er kommet godt fra start

Skolens 20. elevhold har fået god start på opholdet

En flot række kajakker på Mariager Fjord.

AALESTRUP: For tyvende gang åbnede Aalestrup Naturefterskole atter dørene for et nyt elevhold. 6. august ankom 104 forventningsfulde og meget spændte elever sammen med deres forældre, til en for de fleste elevers vedkommende helt ny verden - et efterskoleår.

Det meste af den første uge på Naturefterskolen, gik traditionen tro med forskellige teambuildingsaktiviteter for at ryste det nye elevhold rigtig godt og solidt sammen både i små og større grupper, fortæller lærer Søren Lund- Petersen. Aalestrup Naturefterskole har elever fra hele landet.

Nu er alle elever kommet rigtig godt i gang med hverdagen på skolebænken og ikke mindst på de fire spændende linjefag: Jagtlinjen, Hestelinjen, Fiskelinjen og Adventurelinjen (Friluftsliv). De fire linjefag og dermed alle skolens elever, har netop været på linjefagsture i hele uge 36.

Fiskelinjen var på Gotland i Sverige for at fiske på kysten. Spændende fiskevande og mange gode fisk på krogene. På trods af det relativt dårlige vejr, fik eleverne mange spændende oplevelser med fiskeriet og i hinandens positive selskab. Ud over det gode samvær, blev der landet over 70 pæne fisk. Den største landende havørred var på omkring fire kilo.

Adventurelinjen var alle mand ude i kajakkerne og erobrede det meste af Mariager Fjord fra søsiden, med overnatning i shelters og telte undervejs – trods det lidt dårlige vejr ugen igennem. Men som de siger på linjefagene: ”ingen dårlig vejr – kun dårlige klær”, så højt humør hele ugen. Eleverne fangede bl.a. også krabber og fisk med de bare næver, som så efterfølgende blev tilberedt over bålet. Alle nød de den smukke natur, som drev forbi på sejlturene.

Hestelinjen med ryttere og alle hestene var igen i Blokhus ved Vestkysten og red bl.a. om kap i strandkantens salte bølger. Om aftenen underholdte elever hinanden med forskellige aktiviteter og sjov. Der blev rigtigt fniset og råhygget.

Jagtlinjen var rejst til Sjælland. De trodsede regnen og bosatte sig ved Grib skov ganske primitivt i en shelterlejr hele ugen. Jægerne besøgte bl. a. Dyrehaven i Klampenborg, for at se lidt nærmere på krondyrene under ikke jagtlige forhold og endelig besøgte de også Bregentved gods, for at høre lidt nærmere om det moderne jagtvæsen. En formiddag dukkede en sweissundefører op og fortalte og demonstrerede hundearbejde og eftersøg.

Alt i alt både faglige og spændende fælles oplevelser hele vejen rundt – hele ugen. Det man til dagligt kalder efterskole - når det er bedst.

I det hele taget er der fuld fart på Aalestrup Naturefterskole i den kommende tid.

Fredag d. 15 september var kommunens 2. klasser traditionen tro på besøg hele formiddagen. De mange små nysgerrige poder deltog i forskellige spændende aktiviteter på Naturefterskolen, som blev ledet af eleverne i små hold.

Den næste større begivenhed er Efterskolernes Dag på søndag, 24. september. Her holder Naturefterskolen åbent hus for alle interesserede og måske kommende elever og forældre. Et par af de nuværende elever vil vise rundt og man kan opleve alle linjefagene i fuld aktion.

I uge 46 er der igen i år brobygning på erhvervsskolen og gymnasiet i Års. Her får alle Naturefterskolens 10 kl. elever mulighed for at snuse lidt til de forskellige ungdomsuddannelser, inden de bliver hjulpet trygt videre med den endelige beslutning, om hvilken vej de skal vælge i uddannelsessystemet efter deres efterskoleophold. Et kompliceret valg for mange unge i dagens Danmark.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste