onsdag 27. september 2017

TV-doktor vil kurere Gedsteds lægeproblem

Af: Thorkil Christensen

Tre læger får nu tilbudt den ledige praksis i Gedsted fra nytår

GEDSTED: Normalt er det sygdomme, forskning og nye behandlingsmetoder som TV-lægen Peter Geisling tager op i Danmarks Radios Sundhedsmagasinet, men lige nu forsøger den populære programvært at gøre noget ved lægemangelen i Danmark. Derfor var holdet bag Sundhedsmagasinet i Gedsted mandag aften, hvor man sammen med Gedsted Beboer- og Erhvervsforening lagde op til en debat om lægemangel. Det foregik i Gedsted Hallen, hvor flere end 200 var samlet til kaffe og kringle.

Baggrunden var udmeldingen fra praktiserende læge i Gedsted gennem 20 år, Ole Mogensen, om at han fra nytår lukker sin praksis i Østergade og flytter sammen med kolleger i et lægehus i Hobro.

Peter Geisling, og holdet bag Sundhedsmagasinet,  fokuserer på, hvad der skal til for at få en ny læge til at flytte til Gedsted. 

- Derfor har vi opsøgt tre yngre læger for at forelægge dem, hvad Gedsted har at tilbyde en ny læge. Vi ønsker bud på, hvad der skal til for at få en ny læge til  at flytte til byen - og hvad man som borger kan kræve af en ny læge, sagde Peter Geisling da han veloplagt introducerede sit forehavende sammen med journalist Nola Grace Gaardmand og et TV-hold med filmfotografer og mikrofonholdere.

Peter Geisling uddelte derefter grønne og røde sedler og bad deltagerne gruppevis notere hvad de mener  Gedsted har et tilbyde en ny læge, men også hvad man som borger kan kræve. Der blev noteret mange forslag, som en repræsentant for hver gruppe skulle begrunde nærmere i en til dagen sammensat "tænketank" med en halv snes deltagere der gik i "enerum" i et kvarter. Her blev man enige om, hvad det er Gedsted har at tilbyde en læge, og hvilke krav man som skatteborgere kan stille til en lægepraksis.

- Det er jeres chance for at få en læge til Gedsted efter Ole Mogensen. Og det er Sundhedsmagasinets mulighed for at flytte fokus fra hospitalerne og ud på de praktiserende lægersklinikker. Hidtil har hospitalsvæsenet fået den største opmærksomhed, sagde Peter Geisling.

Geisling sagde desuden, at han var bekendt med at Ole Mogensen som ene praktiserende læge i sin praksis har knoklet og knoklet gennem mange år. Derfor er det måske i virkeligheden to læger der skal til for at skaffe optimale arbejdsforhold i det lokale lægehus.

Facitlisten var klar efter  et kvarters diskussion i enerum. Det der skal få en praktiserende læge til at flytte Gedsted er efter beboerrepræsentanternes mening, at byen har en central placering i forhold til andre og større byer - og med kort afstand til sygehuset i Farsø. Gedsted har en god skole og gode børnepasningsmuligheder, et rigt kulturliv og billige boliger. Hertil kommer, at byens borgere er klar til at oprette en ressourcegruppe, som kan træde hjælpende til for en ny læge, og borgerne ser frem til et godt samarbejde.

Men der er også krav. Det blev slået fast, at man som skatteborger i Gedsted har krav på en praktiserende læge -   en læge som er lige så dygtig, vellidt og respekteret som Ole Mogensen. Herefter fulgte en massiv klapsalve. Og det er vigtigt, at en ny læge kender de voksne borgere og deres børn. Derfor skal man have en lokal læge. Endelig var der et ønske om at få en praksis med to læger i Gedsted, da der er for mange patienter til at det er tilstrækkeligt med kun een læge i Gedsted.

Tilbud og krav bliver nu forelagt de tre læger, og så vil det vise sig om det er hvad der skal til for at en lægepraksis i Gedsted kan fortsætte.

Peter Geisling og TV-holdet besøgte tirsdag læge Ole Mogensen for at høre nærmere om arbejdet og om de glæder og problemer der er ved en enmandspraksis i Jylland.

Spar en million

Der bor 891 indbyggere i Gedsted - hovedparten er i moden alder. Byen har mange ledige og billige boliger.  Peter Geisling havde sat sig ind i forholdene og reperterede det lokale slogan "Vil du spare en million eller to - så flyt til Gedsted og bo".


onsdag 25. april 2018

Mange udfordringer i Rosenparken

I sidste uge blev der holdt generalforsamling

onsdag 25. april 2018

Fest med Sussi og Leo i Aalestrup

Kultduoen var blevet til en trio

onsdag 25. april 2018

Street Art i Aalestrup by

Elever fra Aalestrup Realskole har pyntet byen

onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

Arkiv

ingen nyheder i denne liste