onsdag 18. oktober 2017

”Sundhedshus” skal placeres i Aalestrup

Orienteringsmøde for lejere holdes i næste uge

AALESTRUP: Arbejdsgruppen bag opførelsen af et sundhedshus i Aalestrup har fået ny energi. 

Byrådet i Vesthimmerlands Kommune har givet tilsagn om at stille en grund til rådighed for opførelsen af et sundhedshus, og nu er arbejdsgruppen i færd med at finde den rigtige placering i byen.

- Vi har indtil i sommer ønsket os en grund på den nedlagte asfaltfabrik ved Testrupvej, som ejes af Rema 1000, men efter langvarige forhandlinger, måtte vi før sommerferien konstatere, at vi ikke kunne komme overens om prisen. Vi har gennem flere år arbejdet med ideen om et sundhedshus på grunden, og det var derfor en stor skuffelse for arbejdsgruppen, at Rema ikke var interesseret i at få et sundhedshus som nabo til deres dagligvareforretning, siger Per Bisgaard, der er kontaktperson for arbejdsgruppen, bestående af Karl Villiam Carlsen, Thorkil Christensen, Tom Berntsen, Jørgen Monrad, Orla Christensen, Carsten Maltesen og Thomas Vestergaard.

Arbejdsgruppen har indkaldt til orienteringsmøde i næste uge, hvor den vil orientere interesserede lejere om en ny placering og byggeri til et kommende projekt.

- Vi håber, at de tidligere interesserede læger, tandlæger, terapeuter og andre stadig har interesse i projektet, så vi kan få genstartet ideen om et sundhedshus, hvor der bliver plads til flere forskellige aktiviteter, fortsætter Per Bisgaard. 

I nabobyen Gedsted kæmper man for at bevare lægehuset, når den nuværende læge forlader byen ved udgangen af året.

- Det er meget vanskeligt at tiltrække læger til små lægepraksisser i landdistrikter, og derfor er vi også meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at stå i samme situation. Borgerne i Gedsted  har skabt stor opmærksomhed om deres projekt, og det er vores intention at følge deres gode ide om at stå sammen om udfordringen, siger Per Bisgaard.

Arbejdsgruppen forventer at holde et offentligt borgermøde, når man har fået flere af de løse ender på plads.


onsdag 17. januar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup er klar med nyt program

Det første arrangement løber af stablen 22. januar

onsdag 17. januar 2018

Morten er en populær landmand i Aalestrup

Kendt landmand holdt foredrag i Aalestrup

onsdag 17. januar 2018

Barnets Blå Hus åbner i Aalestrup

Der er også etableret støtteforening for Barnets Blå Hus

onsdag 10. januar 2018

Trend Lines konkurs - åbner som nyt selskab

GEDSTED: Køkkenfirmaet Trend Lines A/S, Skovvej, Gedsted, er gået konkurs. Men aktiviteterne er...

onsdag 10. januar 2018

Årets første udstilling i Galleri Aalestrup

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Galleri Aalestrup åbner årets første nye udstilling på lørdag, 13....

onsdag 03. januar 2018

Kolleger hædrede brandmand for en god indsats

Årets Brandmand blev Bjarne Sørensen

onsdag 03. januar 2018

Aalestrup Apotek flytter

Den nye adresse bliver Jernbanegade 6

onsdag 27. december 2017

To juleindbrud og en efterladt bil

Aalestrup blev ikke hærget af juleindbrud

onsdag 27. december 2017

Årbog fra museet kommer langt omkring

Aars, Hyllested, Aggersborg og Ørbæk omtales

onsdag 27. december 2017

Vesthimmerland er med i nyt natur-projekt

EU-projekt skal sikre værdifuld natur og gøre naturpleje til en bedre forretning

Arkiv

ingen nyheder i denne liste