onsdag 15. november 2017

Børnehuset Aalestrup er klar til indvielse

Af Hanne Monrad

AALESTRUP: Fra januar i år har ”Børnehuset Aalestrup” ligget i byggerod.

Men på fredag, 17. november er der meldt klar og institutionen har inviteret til indvielse af den nye tilbygning og ombygning af den tidligere børnehave. 

Den tidligere børnehave ”Højtoften” , der var på stedet og børnehaven ”Paddehatten” på Aadiget, blev fusioneret i 2014 og er nu blevet samlet i én institution på Vestergade 100, som derefter har fået navnet ” Børnehuset Aalestrup”.

Derefter begyndte en lang proces med at lave en projektbeskrivelse om de ønsker, der var fra ledelse og personalets side, fortæller Gitte Vetter, der er leder af ”Børnehuset”.

Projektet blev behandlet og godkendt og i januar gik håndværkerne i gang med det store ombygningsarbejde. Og den gamle del har fået en gennemgribende restaurering, så det hele nu står flot og moderne med alt hvad der hører sig til en tidssvarende og fremtidssikret institution. Vesthimmerlands Kommune bevilligede 8,5 mill.til projektet. 

Efter sommerferien i år var man kommet så langt, at alle børnene blev samlet i Vestergade. Efter ombygningen er der nu blevet etableret tre børnehavegrupper med 12 – 16 børn i hver, to førskolegruppe, også med op til 16 børn, en minigruppe, for børn med særlige behov, hvor der er plads til seks børn samt en vuggestue med 13 børn, hvor der er gode fysiske rammer og vuggestuen råder over egen legeplads og et ”uderum” med barnevogne, så hvert barn har sin egen vogn at sove til middag i.

- Vi er meget fokuseret på, at det skal være en børnehave med mindre enheder, det giver en rolig institution og personalet kan bedre nå rundt om alle børn hver dag. Vi lægger vægt på intense læringsmiljøer. 

I det hele taget er ”Børnehuset Aalestrup” med ledelse og personale meget opmærksomme på de værdier, der giver en god hverdag for børn og voksne. ”Det gode børneliv” er vigtigt, hvor børn er børn og der er tid til leg.

”Børnehuset Aalestrup” arbejder sammen de lokale skoler og det er en fordel at vi bor så tæt på Aalestrup Skole, som vi har et godt samarbejde med, fortæller Gitte Vetter, blandt andet omkring førskolegruppen.

Et budgetforlig gav Børn og Skoleudvalget yderligere en sum penge til børneinstitutioner i kommunen. Det giver plads til flere pædagogtimer og udvidet åbningstid. I ”Børnehuset” er der åbent hver dag fra kl. 5.45 til kl. 17.15. 

Efter ombygningen er der ca. 100 børn og personalet tæller 18 personer udover lederen Gitte Vetter. 

- Vi kan mærke, at forældre i Aalestrup og omegn er glade for at sende deres børn til os og vi har lige nu 18 børn på venteliste til vores vuggestue, siger Gitte Vetter.

Udover den store udvidelse af arealet i bygningerne er også legepladsarealet blevet udvidet. Der er blevet lagt et stort udenoms areal til, så det nu er den største institutions legeplads i hele Vesthimmerlands Kommune.

- Det er blevet en fin og dejlig legeplads som vi også gerne vil tilbyde, at andre må bruge i weekenden, siger Gitte Vetter, blot man selvfølgelig behandler redskaberne ordentligt.

På fredag vil formand for Børne- og Skoleudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Henrik Dalgaard, sammen med børnene klippe den røde snor og dermed bliver ”Børnehuset Aalestrup” officielt indviet.

Lørdag, 25. november vil alle borgere i Aalestrup blive inviteret til at se den nye store, flotte institution som man godt kan være stolt af, er beliggende i Aalestrup.


onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

onsdag 04. april 2018

Arbejdsulykke i Gedsted

GEDSTED: En medarbejder fra et firma i Kolding kom ud for en arbejdsulykke tirsdag...

onsdag 04. april 2018

Aalestrup er blevet gjort forårsklar

Mange frivillige mødte op for at gøre byen ren

onsdag 04. april 2018

Knaberfesten 2018 er ved at være på skinner

Tema til optoget bliver i år Astrid Lindgrens univers

Arkiv

ingen nyheder i denne liste