onsdag 22. november 2017

Her er mandatfordelingen i Vesthimmerlands Kommune

Af: Lars Lindberg

En fintælling kan dog ændre på tingene

VESTHIMMERLAND: En foreløbig optælling af stemmerne afgivet i Vesthimmerlands Kommune viser følgende mandatfordeling:

Venstre får otte mandater, hvilket er en fremgang på to mandater.

Konservative får syv mandater, hvilket er en tilbagegang på tre mandater - Kirsten Moesgaard, der blev valgt ind for partiet i 2013 er dog siden blevet løsgænger og repræsenterer ved dette valg VestHimmerlandsListen.

Socialdemokratiet får syv mandater, og det er en fremgang på tre mandater.

SF får to mandater, og det er en tilbagegang på to mandater.

Dansk Folkeparti får to mandater, hvilket er det samme som ved valget i 2013. Annette Vahlgreen, der blev valgt ind for partiet i 2013 er siden blevet løsgænger og repræsenterer ved dette valg VestHimmerlandsListen.

VestHimmerlandsListen får et mandat, og det er i sagens natur en fremgang på et mandat, da partiet er nystiftet op til dette valg. Kirsten Moesgaard og Annette Vahlgreen, der begge opstillede for partiet, var dog i den seneste byrådsperiode valgt ind for henholdsvis Konservative og Dansk Folkeparti.

Radikale Venstre fik ingen mandater denne gang. I de seneste fire år har partiet haft et enkelt mandat.

Hverken Retsforbundet, Kommunisterne, Liberal Alliance eller Borgerlisten Vesthimmerland bliver repræsenteret i byrådet i den kommende periode, hvilket de heller ikke har været de seneste fire år.

Deler man partierne op i rød og blå blok, hvor rød blok består af Socialdemokratiet og SF, imens blå blok består af Venstre, Konservative, VestHimmerlandsListen og Dansk Folkeparti, får rød blok ni mandater, imens blå blok får 18 mandater, og det er præcis den samme fordeling som ved det seneste valg.


onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

onsdag 04. april 2018

Arbejdsulykke i Gedsted

GEDSTED: En medarbejder fra et firma i Kolding kom ud for en arbejdsulykke tirsdag...

onsdag 04. april 2018

Aalestrup er blevet gjort forårsklar

Mange frivillige mødte op for at gøre byen ren

onsdag 04. april 2018

Knaberfesten 2018 er ved at være på skinner

Tema til optoget bliver i år Astrid Lindgrens univers

Arkiv

ingen nyheder i denne liste