onsdag 06. december 2017

Julekoncert med gløgg og æbleskiver

Af: Hanne Monrad

På søndag sker der igen noget spændende i Aalestrup

Louise Dubiel, Bubber og Gustav Marcus Larsen besøger Aalestrup på søndag.

AALESTRUP: Aalestrup Handel & Erhverv har de seneste par år haft en aktivitet ”Gang i Danmark”, hvor der med mellemrum blev arrangeret en minikoncert på Torvet med populære kunstner.

Nu kommer den rullende scene igen forbi Aalestrup på søndag, 10. september, hvor det er den populære Bubber, der er med for at underholde.

Bubber har både tryllekunstneren Gustav Marcus Laursen og sangerinden Louise Dubiel med, og sammen vil de sørge for, at få julehumøret op ved hjælp af sjov, sang og magi. Trekløveret lover smil på læberne til børn og andre juleglade sjæle.

Bubber

Bubber er kendt af langt de fleste helt tilbage fra, at startede i sit badekar, henover div. TV programmer, hvor han har prøvet grænser af sammen med B. S. Christiansen, taget pulsen på Danmarks yderkroge, været med i Cirkus Arena og nu hvor han er en fast del af DR Ramasjang, såvel som historiefortæller i Ude & Hjemme.

Gustav

Gustav er nylig udklækket student, tryllekunstner, musiker og sanger. Han er med sine 20 år en ung mand, der har verden foran sig. Han har dog allerede turneret med Bubber før, da han i sommeren 2016 besøgte 48

danske byer med Gang i Danmark. Der blevet Gustav modtaget med stor beundring over hans evner som tryllekunstner, så vi venter spændt på, hvad han har med til os denne gang.

Louise Dubiel 

Louise Dubiel er en sangerinde og sangskriver fra København.

Hun tonede første gang frem på fjernsynsskærmen i 2008 på Kanal 4’s talent-progam “Elsk Mig i Nat”. I 2009 deltog hun så i tv-showet “Talent” med sangen Forpulet Perfekt (Søde Søde Jakob), som blev et stort radiohit henover sommeren 2010. 

I 2013 deltog hun i det Danske Melodi Grand Prix med sangen "Rejsa dig op". Hendes charmerende publikumstække har fået hende op på alle de største og mindste danske scener. Hun har opvarmet for navne som Rasmus Seebach, Turboweekend og Anne Linnet. Louise skriver al sin musik selv og kalder det glad, skæv pop med finurlige tekster på dansk.

Knaberparret Anne-Marie og Rikke Sørensen vil også være at finde på Torvet, hvor de vil varme med gløgg og æbleskiver, som er gratis for alle.


onsdag 13. december 2017

Bubber bød op til dans i Aalestrup

Bubber holdt "Gang i Danmark"

onsdag 13. december 2017

Frisør i Aalestrup stopper efter 61 år

Grethe Jensen lægger saksen på hylden ved årsskiftet

onsdag 13. december 2017

Aalestrup Skole skal renoveres

Der er afsat 500.000 kroner til formålet

onsdag 06. december 2017

Frivillige i Vesthimmerland blev hædret

Torsdag aften var der prisfest i ALFA

onsdag 06. december 2017

Udviklingshæmmede hjælper socialt udsatte børn

Byen i Byen griber samskabelsen med Carpe Diem

onsdag 06. december 2017

Julekoncert med gløgg og æbleskiver

På søndag sker der igen noget spændende i Aalestrup

onsdag 29. november 2017

Debuterende bjergbestiger fra Aalestrup nåede toppen i Himalaya

Dennis Høgh Andersen nåede toppen af Island Peak i første forsøg

onsdag 29. november 2017

Konstitueringen næsten på plads

DFs Brian Christensen bliver formand for Jobcenter og integration

onsdag 22. november 2017

Julemessen i Aalestrup er blevet endnu større

Messen havde i år 42 udstillere

onsdag 22. november 2017

Indvielse i børnehøjde

Fredag blev Børnehuset i Aalestrup indviet

Arkiv

ingen nyheder i denne liste