onsdag 24. januar 2018

Lokale skoler laver film om førstehjælp

Af: Hanne Monrad

Fem nordjyske skoler var udpeget til at lave film om livreddende førstehjælp

Vinderne Laura, Marcus og Oliver fra Aalestrup Skole.

AALESTRUP: I sidste uge skulle elever på Aalestrup Skole, Hvilsom Friskole og Fjelsø Friskole producere en film om livreddende førstehjælp.

Det er Trygfonden og Lommefilm der står bag Workshoppen og der bliver afviklet over 100 film-workshops på skoler i hele Danmark.

Elever på Aalestrup Skole, Hvilsom Friskole og Fjelsø Friskole lagde skolebøgerne væk for en stund, da 103 elever i alt, fik besøg af undervisere fra Lommefilm i uge tre. Underviserne hjalp de unge i gang med at producere film om livreddende førstehjælp. Formålet med filmworkshoppen er at lære eleverne om, hvorfor det er vigtigt at træde til med førstehjælp, hvis et menneske falder om med hjertestop.

For fjerde år i træk har TrygFonden taget initiativ til, at 1.250 elever i 6.-10. klasse på 25 skoler rundt om i Danmark har mulighed for at blive filminstruktører og producere film om livreddende førstehjælp. 

Filmene bliver produceret i samarbejde med Lommefilm, der har specialiseret sig i at bruge film på mobiltelefoner og tablets som et engagerende værktøj i undervisningen på folkeskoler. Janni Jensen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Aalestrup Skole, er begejstret for metoden:

- Med Lommefilms læringsmetode kan alle elever være med, og emnet bliver mere håndgribeligt og involverende for eleverne, når de selv er med til at formidle budskabet om, at livreddende førstehjælp kan betyde forskellen mellem liv og død. På Aalestrup Skole går vi nemlig ikke kun op i at klæde vores elever på fagligt men også socialt, så de lærer at hjælpe andre, siger Janni Jensen, arbejdsmiljørepræsentant på Aalestrup Skole. 

TrygFonden ønsker med initiativet at videreudvikle den førstehjælpskultur, der er vokset frem i Danmark i de senere år, hvor flere og flere lærer at redde liv og træder til, hvis de er vidne til et hjertestop. Hvis man får stød med en hjertestarter inden for de første fire minutter, efter at hjertestoppet er indtruffet, øger det chancen for at overleve med op til 70 pct. 

- Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop. Derfor arbejder vi i TrygFonden for, at endnu flere kan yde førstehjælp og træde til, hvis de ser en person falde om med hjertestop. Det arbejde begynder allerede i folkeskolen, da børn helt ned i 12-års alderen har kræfter nok til at genoplive en voksen med hjertestop. Derfor gennemfører vi dette forløb med Lommefilm på landets skoler, hvor en ny generation af førstehjælpere står klar til at blive uddannet, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

- Når Aalestrup Skole, Hvilsom Friskole og Fjelsø Friskole sætter livreddende førstehjælp på skoleskemaet, er de med til at lære eleverne om betydningen af at hjælpe hinanden, og at vi alle har et ansvar for at gøre noget, hvis vi bliver vidne til et hjertestop. Med dette initiativ formidler eleverne selv det vigtige budskab om livreddende førstehjælp, når de viser filmen til resten af skolen og efter filmworkshoppen går hjem og taler med deres familie og venner om, hvad de har lært. På den måde håber vi, at budskabet når ud til så mange som overhovedet muligt, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Aalestrup Skole, Hvilsom Friskole og Fjelsø Friskole er med i konkurrencen om Nordjyllands bedste lommefilm 

I sidste uge var det så elever på de tre lokale skoler der blev besøgt og hele formiddagen gik med oplæg, idèudvikling i grupperne og senere optagelser. Efterfrokost var der så arbejdet med redigering og sidst på eftermiddagen var grupperne klar til at vise de endelige resultatet for deres kammerater.

Eleverne på skolen skulle så stemme om hvilken gruppe og hvilken film, der skulle kåres som dagens vinderfilm.

Vinderfilmen på Aalestrup Skole havde titlen ”Gør en forskel, ta’ og bliv”. Filmen er produceret af Laura, Marcus og Oliver. Vinderen på Hvilsom Friskole blev filmen ”Aldrig lav sjov med hjertestop!”. Filmen er produceret af Lasse, Gustav, Valdemar, Anders og Daniel. 

På Fjelsø Friskole blev filmen ”Det er alvor”, som kåret som den bedste film. 

- Det var en spændende dag med besøg fra Lommefilm, siger skoleleder HeidiJacobsen, Fjelsø Friskole er certificeret red liv skole og derfor fik vi tilbuddet om at være med. 

Vi deltog med vores 5/6. klasse og havde inviteret Vesthimmerlands Naturfriskole til at være med også. Hvis vi vinder går de to skoler naturligvis sammen.

Vinderfilmen på Fjelsø Friskoleer produceret af Steffani, Mads, Søren og Karoline. 

Fra i mandags, 22. januar og til fredag, 26. januar kl. 12.00 kan alle stemme på den film, de synes, skal være Nordjyllands bedste film om livreddende førstehjælp. Aalestrup Skole, Hvilsom Friskole og Fjelsø Friskole er i konkurrence med to andre skoler fra regionen, nemlig Saltum Skole og Strandby Skole.

Filminstruktørerne bag regionens bedste lommefilm vinder en biograftur til dem selv og deres skolekammerater.


onsdag 21. februar 2018

Ny midlertidig vej i villakvarter

Trafikken bliver ledt via Engparken

onsdag 21. februar 2018

Aktive Kvinder i Aalestrup har stor medlemsfremgang

Aktivitet næsten hver måned og med god tilslutning

onsdag 21. februar 2018

Aalestrup Seniorer har fået ny formand

2017 blev endnu et godt år for den aktive forening

onsdag 14. februar 2018

Fundraising på Vesterbølle Efterskole

VESTERBØLLE: Tirsdag, 7. februar var ikke nogen helt almindelig tirsdag for elever og lærere på...

onsdag 14. februar 2018

Nu sker der igen noget sjovt på Knaberscenen

Af Hanne Monrad AALESTRUP: Musik- og Teaterforeningen Membranen, Aalestrup, opførte i november...

onsdag 07. februar 2018

Koncert med fuldt hus på Hotel Hvide Kro

Tidligere Aalestrup dreng spillede op til dans

onsdag 07. februar 2018

Apoteket i Aalestrup holdt flyttedag

Er flyttet til ny adresse på Jernbanegade

onsdag 07. februar 2018

Aalestrup vil kæmpe for at kunne beholde læger

Forsøger at samle sundhedsfunktioner i nyt hus ved Testrupvej

onsdag 31. januar 2018

Borgmesterbesøg i Fjelsø

FJELSØ: Lidt forsinket og undskyldende mødte Per Bach Laursen i sidste uge op i Fjelsø...

onsdag 31. januar 2018

Opera i øjenhøjde i Gedsted

Vennepunktet får besøg af opera ekspert

Arkiv

ingen nyheder i denne liste