onsdag 24. januar 2018

Fin nytårskoncert med kabaret i Aalestrup

Af: Thorkil Christensen

Fru Andersen fra badehotellet kan også synge

AALESTRUP: Jamen, kan fru Andersen, værtinden i TV-serien "Badehotellet" også synge? Det spørgsmål er blevet stillet flere gange efter det blev kendt at hun - skuespilleren Bodil Jørgensen med den karakteristiske stemme - skulle være solist ved dette års nytårskoncert i Aalestrup Idrætscenter. Bodil Jørgensen gik på scenen sammen med dygtige musikere fra Prinsens Musikkorps, og de gav publikum i salen en oplevelse i form af en fin nytårskoncert og god humor.

Knap 650 overværede nytårskoncerten, der var den 12. af slagsen i en ubrudt række - hvert år med Prinsens Musikkorps i front, og i år med Rene Bjerregaard Nielsen som en sprudlende orkesterleder og dygtig dirigent, der på flere måder kunne "spille op" til Bodil Jørgensen som vi kender fra film og tv-serier, men som absolut viste en anden side af sit talent - komik og sang.

Prinsens Musikkorps har fundet en lidt mere afslappende facon på repertoiresammensætningen siden første Nytårskoncert i 2007. Musikerne har vænnet sig til publikum, og fra at have en anelse overvægt af traditionel militærmusik på programmet, viser de konservatorieuddannede musikere nu en lidt mere afslappet stil med gode, folkelige melodier, som absolut faldt i publikums smag ved koncerten i Aalestrup. Bodil Jørgensen kom ind efter første nummer, der var et potpourri af populære melodier. Hun og musikerne havde iført sig en rød klovnenæse - for ligesom at give den gas med  "Sangen om Larsen" og "Den sidste turist" , Lulu Ziegler-numre som Bodil Jørgensen havde optrådt med i en kabaretforestilling i 2013.

Men et militærorkester som Prinsens Musikkorps i bund og grund er, kommer ikke til Aalestrup for at give koncert uden også at spille en nytårshilsen til kollegerne i udlandet. Det var tonerne fra "Kammerater i krig", dygtigt fremført af hele holdet og som naturligvis fik Bodil Jørgensen til at notere, at det er flot, at Danmark har et forsvar, der også forsvarer musikken. Det gør Prinsens Musikkorps på bedste vis.

Nu var musikere og solist jo kommer til Aalestrup, så det var nærliggende at fremføre en landbrugsblues. Det blev et morsomt indslag sunget i sin tid af Aase Ziegler i om æg, mælk, smør flæsk og fedt. Sangen var fra 1950erne og kan peppe enhver cabaret op i Bodil Jørgensens fremførsel.

Det kan Knaberfestens pølsevogn også. Den var i dagens anledning kørt ind i hallen som for 12 år siden, og sendte en liflig duft af røde pølser op på scenen  til musikerne, der dog måtte vente til efter anden afdeling med at frekventere vognen og betale med det gavekort, som meget passende var stillet til rådighed af de fire smokingklædte initiativtagere til koncerten, Per Bisgaard, Lars Refsgaard, Dirck van Bolhuis og Søren Bruun Sørensen. Og en pølsevogn kan skabe glæde:

- Tak for at pølsevognen er tilbage lød det fra dirigent Rene Bjerregaard Nielsen, da han stod på scenen i sin flotte uniform og skulle igang med at hylde den gode melodi.

Anden afdeling blev  indledt med en forrygende sabeldans på patronhylstre, benzindunke og en fladtrykt bassun, altsammen "organiseret" fra militæret. Bodil Jørgensen kom også ind i ny udklædning og i "oppustet" størrelse for at give et elegant og morsomt kabaretnummer om slankekure og spiseforstyrrelse. Hun slog samtidig fast, at hun helst ikke vil forstyrres når hun spiser - og efter en sang stod hun tilbage på scenen i bedste Montmartre-stemning med lygter fra Paris og sang  skønne franske klassikere fra en svunden tid, elegant akkompagneret af orkesteret.

At  musikerne i Prinsens Musikkorps kan andet end håndtere de traditionelle instrumenter beviste de endnu engang da trommeslageren spillede på isse - fire militærmusikeres skaldede isse - inden Bodil Jørgensen igen kom på med sangen om den bette hanekilling, der blev til en kok. Det var ikke een af de stuerene, men handlingen sluttede godt og var naturligvis skrevet af en fætter til "Fælles Else", som nu fremførte den i Aalestrup.

Publikum blev naturligvis ikke snydt for "Champagnegaloppen", konfetti og nytårsraketter. De sidste - dog uden krudt - var anvendt til at pynte scenen med og til at sætte det hele i relief. 

Nytårskoncerten blev en succes, og det var meget sigende, at Per Bisgaard med stolthed i stemmen kaldte Aalestrup for "Vesthimmerlands Kulturhovedstad" da han bød velkommen. Denne titel understreges af, at byen med hjælp fra musik- og teaterforeningen Membranen, kan gennemføre et så flot arrangement, og at publikum møder op år efter år.

12 år i træk er da en præstation...


fredag 25. maj 2018

Ulovligt giftfiskeri ved Vilsted Sø

Midlertidigt fiskeforbud på grund af mulig risiko

onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter...

onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste