onsdag 14. marts 2018

Påskeferie med mening i Vesterbølle

Vesterbølle Efterskole holder "efterskolecamp" i påsken

Tager man på "Efterskolecamp" på Vesterbølle Efterskole i påsken, kan man blandt andet se frem til en tur i skolens svedehytte.

VESTERBØLLE: Det har i flere år været almindeligt for forældre at sende deres børn på for eksempel fodboldskole eller spejderlejr, når sommerferien gør sit indtog. 

Anderledes ser det ud med de øvrige ferie- og helligdage på året, som bliver forbigået uden aktiviteter, fordi der ofte er knyttet andre faste traditioner hertil. Ikke desto mindre har flere og flere børn og unge lyst til bevægelse, sjov og sociale oplevelser, når de får frirum fra en travl hverdag med skole, lektier og fritidsinteresser. 

I år prøver Vesterbølle Efterskole at tilgodese dette med et helt nyt og anderledes tiltag. Skolen har nemlig lavet en såkaldt "efterskolecamp" fra 26. til 28. marts, hvor landets folkeskoleelever allerede har taget hul på påskeferien. Efterskolecampen er et tilbud for piger og drenge i 6.-9. klasse, som ønsker sig en påskeferie med fællesskab, oplevelser og ikke mindst med mening – som er en del af efterskolens slogan.

Efterskolen har et bredt udbud af spændende valgfag samt glimrende faciliteter til at tilbyde en sjov og anderledes påskeferie i fællesskabets tegn. Således bliver der på efterskolecampen mulighed for at vælge mellem tre af efterskolens populære valgfag, nemlig friluftsliv, cheerleading eller digital foto. 

Valgfaget friluftsliv er et ”gammelt” og meget populært valgfag på efterskolen, som i tidens løb har tiltrukket mange elever fra efterskolens bagland, herunder blandt andet FDF-ere. 

- Man behøver dog hverken være FDF'er eller spejder for at vælge friluftsliv på efterskolecampen, så længe man ikke er bange for at få frisk luft og måske blive lidt beskidt, forsikrer forstander Martin Diget Aamann, som selv har en fortid indenfor FDF. 

På efterskolecampen i friluftsliv får man mulighed for at prøve sig selv af i efterskolens skønne omgivelser og ikke mindst afprøve friluftsfaciliteterne, som tæller blandt andet vildmarksbad samt helt ny bålhytte og svedehytte. 

Efterskolen nytænker hele tiden udbuddet af valgfag, og det har resulteret i, at både digital foto og cheerleading med succes er kommet på skoleskemaet – cheerleading startede man op med i dette skoleår. 

De to valgfag er også på programmet til efterskolecamp, og heller ikke her behøver man at have en masse erfaring med valgfagene på forhånd, blot man er frisk på at lære og have det sjovt. I cheerleading kan man se frem til spring, løft, akrobatik og meget andet, mens man i digital foto lærer om for eksempel komposition, kamerateknik og billedredigering.

Uanset hvilket valgfag man vælger, så bliver det tre lærerige dage med sjov, hygge og overnatning på efterskolen. Samtidig får man mulighed for at snuse til efterskolelivet og det unikke fællesskab, som er et af efterskolens varemærker.

Efterskolen glæder sig til at åbne op for en god, social og lærerig oplevelse og informerer om, at det stadig er muligt at sikre sig en plads.


onsdag 25. april 2018

Mange udfordringer i Rosenparken

I sidste uge blev der holdt generalforsamling

onsdag 25. april 2018

Fest med Sussi og Leo i Aalestrup

Kultduoen var blevet til en trio

onsdag 25. april 2018

Street Art i Aalestrup by

Elever fra Aalestrup Realskole har pyntet byen

onsdag 18. april 2018

Festlig afslutning på Vennepunktets sæson

Fredag sluttede sæsonen

onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

fredag 13. april 2018

Vesthimmerlands Kulturråd støtter gode initiativer

Af Hanne MonradVESTHIMMERLAND: Igen i 2017 har Vesthimmerlands Kulturråd støttet mange gode...

torsdag 12. april 2018

50 kalve på natvandring

AALESTRUP: Natten mellem onsdag og torsdag slap 50 kalve ud fra en indhegning ved Hovedvejen øst...

onsdag 11. april 2018

Ny forpagter på Ulbjerg Cafeteria

Af Hanne Monrad ULBJERG: Ulbjerg Cafeteria har fået en ny forpagter. Det vil sige Kurt Grove...

onsdag 11. april 2018

Rosenparkens formand ønsker at træde tilbage

Alle interesserede inviteres til generalforsamling

fredag 06. april 2018

Wild wild Westhimmerland

Aalestrup Skole blev til det vilde vesten

Arkiv

ingen nyheder i denne liste