onsdag 18. april 2018

SuperBrugsen i Aalestrup er på vej fremad

Af: Hanne Monrad

Atter et år med store udfordringer i SuperBrugsen

Der blev sunget fødselsdagssang og flaget for Per B. Mortensen.

AALESTRUP: Butiksrådet og uddeler Per B. Mortensen havde torsdag aften inviteret medlemmer i Coop til det årlige møde, hvor man kan få lidt mere at vide om forretningens tilstand.

Alle var inviteret til spisning forud for mødet og under spisningen blev der sunget fødselsdagssang for uddeler Per B. Mortensen, som i søndags kunne fejre sin 60 års fødselsdag. Det var ikke gået helt stille af, da SuperBrugsen i anledning af uddelerens fødselsdag og i øvrigt også SuperBrugsen 102 års fødselsdag havde en masse ekstra gode tilbud til kunderne.

Formand for Butiksrådet, Gitte Vetter, bød velkommen og tidligere uddeler Jens Brendborg blev valgt til at lede slagets gang som dirigent.

Gitte Vetter aflagde beretning fra Butiksrådet og sagde bl.a.:

- Ja, så gik der endnu et år og sædvanen tro, ikke uden de store udfordringer! Det har været svært at lave en beretning, da mange ting har været på stand by. Den største udfordring har været at vi igen skulle have en ny uddeler. Og hvad grunden var dertil? Der har været nogle store svind, som ikke var acceptabelt og det måtte der naturligvis handles på.

Velkomme til ny uddeler 

Gitte Vetter kunne glæde sig over at det var lykkedes, at få Per B. Mortensen tilbage til SuperBrugsen i Aalestrup.

- Nu ser vi fremad og jeg kan godt sige at tingene er ved at ændre sig til det bedre.

Gitte Vetter rettede en tak til personalet:

- I en turbulent periode er det vigtigt, at der er et godt, stabilt og loyalt personale og det må jeg sige, der har været.

Gitte Vetter sluttede sin beretning med at sige velkommen såvel til Per B. Mortensen, som til den nye slagtermester, Martin Boeriis og Natasha Hymøller, som er ny souschef.

Det er uddelerens lod at fortælle lidt om udviklingen og økonomien i det forgangne år. Men da Per B. Mortensen først er tiltrådt 1. januar i år var det begrænset, hvor meget han kunne sige om det.

Men han kunne dog fortælle at der har været en omsætningsfremgang i forhold til 2016 og tilskriver meget det gode resultat, at det i høj grad skyldes SuperBrugsen slagerafdeling.

- Vi har altid været gode til kød og det er det, der holder os inde i kampen, sagde Per B. Mortensen, og så er det er vigtigt at lytte til vore kunder. Vi har to gange om året en undersøgelse på nettet, hvor vi spørger ind til hvad i mener om SuperBrugsen og så er det vigtigt at vi sætter handlinger i gang, så det ikke er det samme gang på gang, der spørges. Vi indkalder så 10 forbrugere til en snak en aften om, hvad der kan gøres bedre!

- Hvad skal der så satses på i 2018?

- Vi skal fastholde den lokale forankring og sælge lokale varer, sagde Per B. Mortensen. Vi vil arbejde med ”ånden”, stemningen i butikken og vores mål er at sælge flere varer og selvfølgelig også gerne have flere kunder!

Der kommer mange faste nedsættelser på varer, det er godt i gang og vi har indført daglige tilbud i delikatessen.

Per B. Mortensen sluttede med at fortælle, at det var en svær beslutning, at komme tilbage, men han har mødt stor opbakning, som han takkede for.

På valg til butiksrådet var Gitte Vetter, Rosa Nørskov og Kjeld Sørensen, som alle blev genvalgt. Udover de tre er Anette Andersen og Anders Liltorp med i Butiksrådet, samt Jette Sørensen som er personalerepræsentant. 

Under eventuelt blev der diskuteret løst og fast, blandt andet var der delte meninger om de nye medlemsapp tilbud. Medlem af butiksrådet Anders Liltorp foreslog, at man kunne arrangere en aften, hvor kunderne kunne komme og få orientering og hjælp til at bruge det nye, som man mener, er kommet for at blive, men som ikke alle er tilfreds med.

Efter en hyggelig aften med god mad og god orientering, var der endnu en ”fødselsdagsgave” til de fremmødte. Alle fik et indkøbsnet med en god flaske vin med sig hjem.


fredag 25. maj 2018

Ulovligt giftfiskeri ved Vilsted Sø

Midlertidigt fiskeforbud på grund af mulig risiko

onsdag 23. maj 2018

Hesselvang bliver certificeret

HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund bliver nu første certificerede senioridrætscenter...

onsdag 23. maj 2018

Kulturperson blev ny Knaberkonge i Aalestrup

Regentpar nr. 51 blev kåret ved Knaberfesten

onsdag 23. maj 2018

Optog og hundreder af mennesker i gaderne i Aalestrup

Af Ture Damtoft AALESTRUP: Knaberfesten sluttede i søndags på en dag hvor gaderne, kræmmerboderne...

onsdag 23. maj 2018

Tværkommunalt samarbejde skal sikre arbejdskraft

Nyt tværkommunalt samarbejde kobler virksomhed og ledig i Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord...

onsdag 16. maj 2018

Regent nummer 51 skal kåres ved Knaberfesten

Af Hanne Monrad KNABERFEST: På søndag, 20. maj udløses spændingen om, hvem der skal være det nye...

onsdag 16. maj 2018

43 sider af kulturarven

Programmet for årets Kulturarvsmåned er nu klar

onsdag 16. maj 2018

Leoparderne kommer til Aalestrup

AALESTRUP: Aalestrup Seniorer arrangerer også i år en sommerfest for medlemmerne, ”Grillaften på...

onsdag 16. maj 2018

Kunst til glæde og inspiration i Møldrup

MØLDRUP: Lokalhistorisk Forening for Møldrup og Omegn har nye billeder på Gallerigangens vægge på...

onsdag 09. maj 2018

Jasmin og Emilie blev hyldet på Museet i Farsø

VESTHIMMERLAND: Skoleelever fra 7.–10. kl. i Vesthimmerlands Kommune var inviteret til at indsende...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste